Hans Erik Simonsen fejrer den 10. november 25-års jubilæum i LEGO Koncernen

Hans Erik Simonsen - 25-års jubilæum på LEGO den 10. november - Foto: LEGO

Hans Erik Simonsen, Sdr. Omme, fejrer onsdag den 10. november 2021, 25-års jubilæum i LEGO Koncernen.

Hans Erik blev i 1996 ansat som tekniker i støberiet på Kornmarken i modul 7+8. Han var frem til 2001 i forskellige områder inden han påbegyndte plastmager uddannelsen, som han afsluttede i 2003.

Hans Erik var herefter ansat i modul 11+12 som tekniker, indtil han i 2008 flyttede over til special maskinerne i modul 5. Her arbejdede han indtil december 2009, hvorfra han flyttede over til den dengang ny-opstartede omstillings pulje ”Change Overs”, hvor han i dag stadig arbejder.

Hans Erik er kendt som en pligtopfyldende medarbejder, der med stor fokus på den rigtige kvalitet, er en meget vellidt person i afdelingen. Hans Erik arbejder i dag både med omstillinger i standard samt special maskiner, som han har en hvis forkærlighed for.

Han er en højt værdsat kollega i teamet og er en meget pligtopfyldende medarbejder, som altid gør sit bedste for den rigtige levering.