Grindsted Fællesantenne har skiftet navn til Hedens Net

Foto: Hans Braxmeier (Pixabay)

Grindsted Fællesantenne har nu skiftet navn til Hedens Net.  Det er primært fordi Fællesantenne navnet ikke helt dækkede det vi er mere forklarede Dennis Lauridsen til Netavisen Grindsted. Vi dækker jo både Grindsted, Sdr.Omme og Hejnsvig.

Det er jo ikke antennen der er foreningens primære forretningsområde, det er jo internettet fortæller Dennis Lauridsen der de sidste to år har været formand for foreningen.  

Hedens Net
Vi ligger jo på heden, hvor der er lyng (deraf farven på logoet), og derfor blev vi enige om at det er Hedens Net foreningen skal hedde.

Vores formål er at finde det billigste internetsignal og det billigste antennesignal, og levere det ud til vores medlemmer, som der er omkring 4000 af. 

Nettet er vores primære satsning, det er det der skal bære os videre. Nu kan vi køre 1000 mbit og i fremtiden også højere hastigheder. Det er Foreningen der ejer kablerne, men vi har lavet en samarbejdsaftale med YouSee i en årrække fortæller Dennis Lauridsen. YouSee leverer både internet og antennesignal via vores kabler. Der er mange muligheder i fremtiden. Vil vil gerne kunne levere et så godt signal som muligt, så billigt som muligt.

Vi har ombygget nettet for et næsten to-cifret millionbeløb for at fremtidssikre vores net, hvilket også gør det muligt for os at overvåge signalet, så vi proaktivt kan fejlsøge inden medlemmerne oplever deres signal bliver dårlig.

Hedens Net er på Julemessen i MAGION
Både lørdag og søndag man man komme over på Julemessen i MAGION og få en snak om både bland selv, internet mv. på foreningens stand. Der vil også være mulighed for at få demonstreret bland selv og tv-boks på messen.

Om Grindsted Fællesantenne/Hedens Net
Grindsted Fællesantennes historie går helt tilbage til 1960’erne hvor Radioforhandler Frederik Flø Sørensen i 1962 satte en 14-meter høj træmast op ved forretningen på Nørregade 13. Efter kort tid blev nogle af Flø’s naboer koblet på den forstærker der var tilknyttet anlægget. Men i 1966 startede Grindsted Fællesantenne som en privat antenneforening, og to år efter starten var der omkring 70 medlemmer. Den 14 meter høje træmast på Nørregade 13 blev udskiftet med en 45 meter høj gittermast, der så blev sat forskellige antenner op i.  Den 28. oktober 1969 blev der afholdt et møde på Hansens Hotel, hvor Grindsted Antenenforening A.m.b.a så dagens lys. Den 23. marts 1970 blev der så afholdt stiftende generalforsamling.

 

Du kan læse hele historien om Grindsted Fællesantenne ved at klikke herunder

 

Sanders Historiske Hjørne: Grindsted Fællesantenne (GFA) 1966-2021 (55 år)