Tre biler var søndag eftermiddag impliceret i et færdselsuheld.

Arkivfoto: Kim Matthai Leland (Politi.dk)

Søndag eftermiddag kl. 13.05 får Syd- og Sønderjyllands Politi en melding om et færdselsuheld – et harmonikasammenstød – på Lunderskovvej i Kragelund ved Bække.

Der kører tre biler i en række. Den første sætter farten ned for at dreje til højre ad Dansebjergvej. Den næste bil får bremset, men det gør den tredje ikke og kører op i den foran, der bliver skubbet op i den første fortæller Michael Knudsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Der skete alene materiel skade ved sammenstødet.

Det var en 21-årig kvinde fra Kolding, der kørte i den tredje bil og ikke fik bremset ned, men kørte op i den forankørende bil ført af en 26-årig mand fra Vorbasse.