Billetsalget til Lions Nytårskoncert 2022 er godt igang

Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag var der i MAGION i Grindsted fra morgenstunden en kø på 15 personer, der alle ville købe billetter til nytårskoncerten der bliver afholdt den 9. januar. Flere kom til inden billetsalget åbnede kl. 9.30.

Hos SuperBrugsen i Billund skete salget lidt mere roligt, men også her kom man godt fra start.

Palanen over salen blev ivrigt studeret for at finde de bedste pladser. Ved salgets afslutning var omkring halvdelen af billetterne solgt. Det finder Lions meget tilfredsstillende fortæller Tom Michelsen fra Lions Billund-Grindsted.

Billetsalget fortsætter begge steder nu på mandag den 15. november fra kl. 16.00 til 17.30.

Derefter kan man købe billetter i Kvickly Grindsteds kiosk og ved henvendelse til Lions på tlf. 40 99 37 63.

Nytårskoncerten arrangeres i samarbejde med K.G. Hansen go Sønner A/S, Vestjysk Bank, Brians Renovation ApS og Kvickly i Grindsted.

Koncertens solist er Annette Heick, der med sin flotte stemme nok skal få tilhørerne i nytårshumør. Det er som ved de tidligere nytårskoncerter, Odense Blæserne der leverer musikken, denne gang dirigeret af John Bøgelund Frederiksen.

Annette Heick – PR-Foto