Den 4. og 5. december er der Julemarked på Museumsgården Karensminde

Foto: Anette Sofia Svejstrup

Den står på god, gammeldags juleidyl, historisk tradition og hyggeligt samvær, når Museumsgården Karensminde lukker ladeporten op for et stemningsfyldt julemarked den 4. og 5. november fra kl. 10 til 16.

Duften fra klejnekogeriet blander sig med duften af juletræer og pyntegrønt på gårdspladsen. Inde i Kaffestuen kan man nyde varm gløgg og æbleskiver, mens man hviler benene. I den gamle smedje kan der købes smedede julehjerter, og i træværkstedet kan man købe fine snedkererede fuglehuse.

I museumsgårdens lade finder man en række boder med alt fra uldne varer til spegepølser. Her kan man også købe museets Karensminde Ale, der i samarbejde med Ikast Mikrobryg er brygget efter en original opskrift og ingredienser fra museumsgården. I vognporten har gæsterne mulighed for at vinde en dejlig adventsgave eller blot lidt selvforkælelse, når tombolaens mange gevinster skal uddeles.

I stuehuset er der pyntet smukt til jul med skinnende røde æbler, gran og den fine historiske julepynt. I køkkenet er der ild i det originale brændekomfur, hvor der koges og bages på ægte gammeldags manér.

Der er selvfølgelig ingen julemarked uden julemand! Igen i år har han gemt sig i skoven, og omkring kl. 11.45 drister han sig ind på Museumsgården, hvor han samler børn og voksne til julehygge.

Entrébilletten købes i Udstillingsbygningen og er gyldig på hele museet. Voksne: 65kr. Børn under 18 år: gratis. Husk, at alle gæster fra 15 år og derover skal fremvise gyldigt coronapas ved indgangen skriver Billund Kommuners Museer i en pressemeddelelse.

 

 

 

 

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon