Martin Poulsen fejrer den 22. november 2021 25-års jubilæum på IFF

Martin Poulsen - PR-.Foto: IFF

Martin Poulsen, Planlægger, IFF (tidligere DuPont Nutrition & Biosciences), Grindsted, kan fejre 25-års jubilæum den 22. november 2021

 

Martin begyndte som sprayoperatør i Spray 5 i 1996. Herefter fulgte forskellige jobs i produktionen, indtil han i 2017 tiltrådte jobbet som planlægger af produktionen i Spray 6, Kølebånd og Panodan.

Jobbet indebærer megen kommunikation internt samt med andre afdelinger. Og netop kommunikation er en af Martins stærke sider. Han får tingene sagt på en god måde og gerne krydret med en god portion humor. Desuden er han god til at bevare overblikket i et til tider travlt produktionsmiljø, og finder de mest optimale løsninger.

Martin er en afholdt kollega, som engagerer sig i mange sociale ting og får arrangeret f.eks. bowling, grillfester og julefrokoster

Privat er Martin gift og har to voksne børn. Fritiden bliver brugt i campingvognen på ture rundt i landet eller i familiens sommerhus i Bork Havn.

 

Jubilæet fejres på dagen med reception kl. 9:30, samt efterfølgende frokost for familie, venner og kollegaer.