SPORT 24 åbner butik i Billund i slutningen af Marts 2022

Fra venstre Jens Thrane, i midten Vivi Stoklund Pausgaard, til højre Kristian Duedahl Kristiansen - Foto: René Lind Gammelmark

På adressen Gammelbro 38 i Billund hvor blandt andet CoC har haft til huse åbner SPORT 24 i slutningen af Marts 2022.

Foto: René Lind Gammelmark

Det er Jens Thrane, Kristian Duedahl Kristiansen og Vivi Stoklund Pausgaard der åbner Billunds nye sportsbutik med 550 kvadratmeter.

Jens Thrane fortæller: Vi ser en mulighed i Billund, der er en by vi har fulgt på sidelinjen, der udvikler sig eksplosivt. SPORT24 kæden har også haft kig på Billund et stykke tid og været forbi for at se på byen nogle gange. Vi har haft en dialog med dem omkring det her projekt, at vi også gerne ville åbne en butik, og da kæden også gerne vil os, så er det naturligt at vi starter op. Vi er også blevet lidt motiveret af at der er flere andre butikker fra Grindsted der har åbnet en afdeling i Billund (blandt andet Skouniverset, Bog & Idé/Legekæden red.), hvilket har været en øjenåbner for os. 

Det der altid er meget vigtigt når man åbner sådan en butik, er at man har baglandet og sit personale i orden. Vi er endnu ikke 100% i mål med personalet, men vi har ansigtet udadtil klar, og det er Vivi Stoklund Pausgaard, der er 45 år gammel, gift med Steen og sammen har de tre børn. Vivi har arbejdet hos os i de sidste 10 år, ja måske 15 år med lidt afbrydelser. Vivi kender os og vi kender hende, og hun er medejer af butikken i Billund. Det bliver langt hen af vejen Vivis projekt her i Billund med Kristian og jeg i baggrunden fortæller Jens Thrane.

Konceptet bliver lidt noget nyt, for butikken er egentlig to lokaler, hvor det ene bliver lavet som en stor flot SPORT24 butik som man kender fra Grindsted, med direkte åbning til det andet lokale, for at skabe en hel afdeling med forkus på pris. Der vil være masser af børnetøj og tøj til hele familien, hvor man får kvalitet for pengene. Vi har erfaringer fra vores SPORT24 Outlet i Grindsted, hvor vi kan trække nogle tal for de sidste 2½ år, og vi har en rød butik på Nørretorv i Grindsted.  Så vi ser lidt den samme case som vi havde, da Kristian og jeg åbnede butikken på Nørretorv hvor vi var de små, og det er vi stadigvæk fortæller Jens Thrane, der tilføjer at de er ydmyge for opgaven med den nye butik i Billund. Vi kommer med den vej som SPORT24 kæden vil med brands, mærker og strategi og den følger vi meget nøje, hvilket passer meget godt på konceptet her ude. Det er nordiske mærker, der også appelerer meget til turister og de mennesker der kommer til Billund. Ud over det, så har vi jo her to lejemål der bliver til et. Vi kommer til at have det bedste fra vores Outletverden i Grindsted med de ting vi ved fungerer, og de fede ting i den anden del, Det bliver egentlig to butikker i en.  

Profiltøj, klubtøj og firmagaver
 Vi er efterhånden blevet rimelig skarpe på tøj til klubber, profilsalg til erhverv og julegaver. Vi har aldrig før solgt så mange julegaver før som i år fortæller Jens Thrane,  det er 100% Kristian Duedahl Kristiansens fortjeneste, det er ham der kører den del 100%, det håber vi også på at vi kan udbrede i Billund. Der er allerede nogle fra Billund der har vist interesse for køb af juelgaver hos os, så vi føler os godt rustet til den nye butik, selvom det er en svær tid med håndværkere og stigende priser på byggematerialer, nu er det nu. Vi skal i gang med at bygge butikken om.

Vivi Stoklund Pausgaard
45 år gammel, gift med Steen og sammen har de tre børn. Det har været Vivis store drøm siden hun startede i Lære hos Mr.Ebbe i 1996, at blive selvstændig og stå for sin egen butik og lave det hun allermests brænder for. Hun er født og opvokset i Billund, og har derfor et sort lokalt kendskab. Hendes far har drevet virksomhed i Billund siden hun blev født, og den virksomhed har hendes lillebror efterfølgende overtaget. Hun bor i Grindsted, hvor de flyttede til for tre år siden, da hendes mand også arbejde i Grindsted. Så nu kommer hun tilbage til Billund at arbejde – det er ligesom at komme hjem igen. 

Vivi Stoklund Pausgaard – Foto: René Lind Gammelmark

Butikken i Billund vil holde åbent som de andre butikker i byen, og vi er også med på Søndagsåbent fortæller Vivi Skoklund Pausgaard, der samtidig fortæller at butikken også vil blive en del af Billund Handelsforening og være en del af de ting de gør, for at hjælpe med fremme handelen i byen. Vi skal have alle Billund borgere til at vænne sig til at de skal tilbage til at handle i byen, der har været en byggeplads i mange år. De kan godt handle i midtbyen, i stedet for at køre udenbys. 

Jens Thrane tilføjer: det er jo ikke en by der er færdig med at udvikle sig, det gør det jo også spændende for os. Der er stadigvæk nogle tomme lokaler, men dem forventer vi jo at der kommer noget i. Der skal bygges en helt ny bydel og man kan se at Billund i øjeblikket vokser mere end Grindsted, når man ser på tilflytning. 

Kristian Duedahl Kristensen fortæller at vareudvalget passer rigtig godt til butikken i byen… I forvejen har vi i Grindsted en del kunder fra Billund, så de kender jo konceptet. Vi har mærker som FUSION, NIKE, PEAK PORFORMANCE, KARI TAA, ELLESSE og mange flere.

I butikken i Billund vil der være et bredt udvalg af varer med priser der passer alle. Vi vil prøve at finde en balance mellem at vær den godt fysiske butik for alle Billund borgere, danske som udenlandske og samtidig være attraktiv for turisterne.

Vi støtter også op om solskikkesnoren, som alle Billunds attraktioner også gør, og vi vil gøre vores bedste for at blive en del af byen, befolkningen, virksomhederne og foreningerne.

Fra venstre Jens Thrane, i midten Vivi Stoklund Pausgaard, til højre Kristian Duedahl Kristiansen – Foto: René Lind Gammelmark