På søndag er der juleoptog i Hejnsvig – men programmet er ændret.

Foto: René Lind Gammelmark

Nu på Søndag, den 28. november 2021 er der kl. 13 juleoptog i Hejnsvig. Det bliver dog et andet program end det der fra starten var lagt op til, da den aktuelle situation med stor Corona smitte i Hejnsvig gør at Hejnsvig Borgerforenings bestyrelse har bestemt at aflyse den indendørs del der skulle have været i Bakkehallen med tombola, boder, kirkekor samt andebanko. De er kede af at skulle aflyse, men tænker det er bedste med den aktuelle situation der er lige nu.

Optoget starter som det plejer fra Hejnsvig Auto, med Skjern Garden i spidsen. Optoget slutter ved Bakkehallen, hvor Skjern Garden vil spille et par numre udenfor. Her bliver der også delt slikposer ud.