Sanders Historiske Hjørne: Sønder Omme Plantage 120 år, hedebranden i 1899 og energiflis

Af Carsten Sander Christensen

Kører man fra Sdr. Omme ad Tarm Landevej mod Hoven og drejer ned ad Juellingsholmsvej mod Grindsted Landevej, vil man efter par minutters kørsel i bil komme ind i et skovområde. Sønder Omme Plantage. Indtil kommunalreformen i 1970 lå Sønder Omme som bekendt i Vejle Amt. Og det gjorde egnen i flere hundrede år. Byen og egnen ligger heller ikke i det gamle Slaugs Herred som det meste af Billund Kommune gør, men derimod i det gamle Nørvang Herred. Og det bærer byen stadig lidt præg af, her mere end 50 år efter reformen. For øvrigt er byen også en sammensmeltning af landsbyerne Østerby og Kirkeby. Hvilket stadig lever videre i ejerlavene, der udgør byens nutidige matrikler. 

Hvad angår Sønder Omme Plantage, meddelte formand for Vejle Amts Landboforening, Orla Lehmann, sin bestyrelse i 1854, at han havde taget de første skridt til at anlægge en planteskole i Sønder Omme. Orla Lehmann var en særdeles foretagsom herre, der havde taget initiativ til at anlægge lignende planteskoler i Vejle Amt i Jelling, Lindeballe Give og Egtved. For 167 år siden fik Sønder Omme altså sin første planteskole, der var en afdeling af planteskolen i Jelling.

Nogle årtier senere ankom Enrico Dalgas så til egnen. Og han blev ligesom klummeforfatteren dybt fascineret af denne barske egn, i fordums tid med noget af den dårligste jord i Danmark. Dalgas kritiserede udvalget af planter i planteskolen og dermed den første beplantning i Sønder Omme sogn. Men der var jo blevet plantet flittigt, og der var interesse for plantningssagen. Derfor tilbød Enrico Dalgas at anlægge Sønder Omme Plantage under Det Danske Hedeselskab. Statens Forstvæsen havde påbegyndt større plantager i Kompedal nord for Herning i 1802, Frederikshåb i 1803 og Gjøddinggård ved Randbøl i 1809. Men det var ikke muligt at rejse midlerne.

Påbøl Plantage var i 1874 blevet anlagt for midler fra den verdenskendte brygger, I. C. Jacobsen. I ved ham med Carlsberg. Seks år før havde greve Frederik Moltke-Bregentved (Bregentvedgård ved Haslev) anlagt Klelund Plantage og i 1892 havde etatsråd Jacob Moresco anlagt Fromssejer. Men det var befolkningen heller ikke stemt for. Løsningen for anlæggelsen af plantagen blev dannelsen af et aktieselskab som det f.eks. var sket i Hovborg (1866), Ansager (1877) og Gl. Skovsende (1877).

Sagen var på et tidspunkt lagt helt på hylden men i 1899 skete der noget der kan betegnes som en reel naturkatastrofe for egnen. En hedebrand kom helt ud af kontrol. Ilden bredte sig med lynets hast fra øst mod vest syd for Sønder Omme. Al vegetation på et større areal blev afbrændt. Sandflugt og flyvende aske kunne ødelægge bøndernes mulighed for at dyrke jorden og ja simpelthen deres eksistensgrundlag. Projektet Sønder Omme Plantage blev skyndsomt taget ned fra hylden igen. Allerede året efter, den 18. oktober 1900, kom projektet derfor på dagsordenen på et møde med det formål at fremme plantningssagen i den vestligste del af Vejle Amt. Deltagere var blandt stiftamtmand Vilhelm Bardenfleth, der var formand 1901-1931 og kammerherre og hofjægermester Carl Bech fra Engelsholm som begge havde gode kontakter. Der skulle bruges 20.000 kr. til køb af arealet, 60.000 kr. til tilplantningen. Statstilskuddet til fredskovsplantager var 20.000 kr. Aktiekapitalen skulle altså være 60.000 kr. Den 23. januar 1901 havde befolkningen indsamlet små 56.000 kr. 559 aktier af 100 kr. nogle måneder senere var beløbet i hus. Og projektet gik i gang.

Den første bestyrelse bestod ud over de to ovennævnte af sognefoged i Sønder Omme Jens Kr. Madsen, pastor E. K. Thyssen, Ølgod, lærer Chresten Balle fra Sønder Omme skole samt amtsrådsmedlem og guldsmed J. Sørensen, Vejle, apoteker H. Daugaard, Vejle og godsejer G. Sass fra Lerbæk. Gennemsnittet af år for deltagelse af de førnævnte var små 26 år. Men stabilitet var også en nødvendighed i anlæggelsen af den over 800 ha store plantage. Arbejdet sked kun langsomt frem. Jordens bonitet var og blev et problem. Alt arbejde foregik manuelt og man engagerede naboerne til plantagen til at så og grave/plante træer. Som aktieselskab skulle foretagendet give overskud, men med en fart på 50 ha hvert år i 15 år samt misvækst havde overskud lange udsigter. Desuden brændte dele af plantagen i 1926 og næsten 100 ha af skovarealet i 1928. Man skulle frem til midten af 1950erne før Sønder Omme Plantage fik sit nuværende udseende. I 1967 opstod den sidste større brand, hvor små 60 ha brændte og den 3. december 1999 under december stormen faldt der træer på et areal på mere end 200 ha.

I 1903 blev plantørgården opført i den østligste del af plantagen. Plantør Hansen fra Sønder Omme flyttede ind. Skovfogedboligen er fra 1961 og Skovhuset fra 1989. Den første skovfoged var den på egnen så kendte Jens Holt fra Grindsted Plantage. Rødgran, hvidgran, skovfyr og bjergfyr blev plantet på store arealer i starten af 1900-tallet. Vest for Juellingsholmsvej tilplantede man store arealer med bjergfyr. I 1930erne og under den 2. verdenskrig foregik der den såkaldte trækulssvidning af bjergfyrren. Det fandt sted på Kulovnepladsen som stadig eksisterer i plantagen i 2021. I dag dog kun et firkantet areal som ligger på højre hånd når man kommer nordfra. Men brug øjnene godt og bliv klogere. Man producerede trækul her men næppe trætjære. Efter 1945 forsvandt produktionen så godt som.

Ansættelsen af skovfoged Henning Hvid Kristiansen i 1961 skulle få meget stor betydning for Sønder Omme Plantages videre udvikling. Træflis senere energiflis blev sat i produktion. Bæredygtig energikilde der blev udviklet i og stor indtægtskilde for plantagen. Skulle der opstå uforudsete problemer kunne bjergfyrren altid sælges til spånpladeproduktion. Bjergfyrren der jo var på store arealer, var kernen i flis produktionen. I 1979 investerede Sønder Omme Statsfængsel i et nyt fyringsanlæg til flis og halm. Erstatningen til fossile brændstoffer begyndte, og blev kronet i 2011, da Sønder Omme tog sit nye flisværk i brug på Herningvej. Ellers havde det siden 1920 været indtægter fra jagt ved Vejle Jagtforening af 1918. En særdeles stabil medlemskreds sikrede stabile indtægter igennem mange årtier. Aktieselskabet har i dag en relativ stor egenkapital og et betydeligt likviditetsberedskab og kan se lyst på de næste årtier

Kulovnepladsen ved Juellingsholmsvej … kigger man godt efter kan man være heldig at finde spor i jorden _ Privatfoto