Jan og Tina fejrer 30-års jubilæum

Home Grindsted - PR-Foto: Home

Parløb: De to lokale boligsælgere startede begge i Home Grindsted-Billund for 15 år siden. Nu fejrer de fødselsdag med rekordsalg

Indehaver Tina Brødsgaard Mathiesen og partner Jan Poulsen har fejret 30-års jubilæum i Home-butikken i Grindsted, der er områdets bedst sælgende mæglerbutik. Cirka hver anden af årets bolighandler i området har de fået i hus.
”Altså, vi er ikke partnere privat, men Jan er partner i forretningen, og det har han været siden 2018,” forklarer Tina Brødsgaard Mathiesen med et grin.

Og der er yderligere en spidsfindighed omkring de 30 år, forklarer hun. De består nemlig af to gange 15-år:
Tina startede som daglig leder af Home-butikken på Vesterbrogade d. 1. juli 2006 og Jan som sælger tre måneder senere.

 

Mega dårlig timing
Siden har de to kørt fagligt parløb.
I oktober 2008 overtog Tina Home-forretningen – og så ramte finanskrisen boligmarkedet. Også i Grindsted, Billund og opland.

”Det var mega dårlig timing. Men vi kom igennem det,” lyder det fra de to Home-folk, som dengang udgjorde hele medarbejderstaben.

 

I 2012 gik de to i kompagniskab med en anden lokal ejendomsmægler, Leo Kristiansen, og det fungerede godt frem til 2018, hvor Leo gik på pension.

Og siden er medarbejderstaben vokset, så der i dag er fem ansatte i home Grindsted-Billund. Ud over Jan og Tina består Home-teamet af ejendomsmæglerne Camilla Lund Hansen og Rasmus Holm Larsen samt Birthe Krog, der er intern sælger og sagsbehandler.

”De seneste år har der været optur på boligmarkedet – også her hos i vores område. Sidste år blev det til pænt over 100 handler, og det bliver endnu bedre i år – vi går efter at nå 150 handler,” fortæller Tina Brødsgaard Mathiesen.

 

På vej mod rekordår – igen
År til dato ligger antallet af handler, den lokale kvintet er lykkedes med, ca. 30 % foran sidste år, som er det hidtil bedste salgsår for Home i Grindsted.

”Så vi har haft rigtig travlt og har det stadig, men det er dejligt,” fortæller den lokale Home-mægler, der oprindelig er fra Sdr. Omme.

Som ’grøn’ 25-årig ejendomsmægler kom Tina Brødsgaard Mathiesen til ’de røde’ i Home efter at have rundet Blåvand og Silkeborg i Nybolig-regi.

Jan og Tina understreger, at succesen ikke skyldes ’de vises sten’, som de pludselig har fundet.

”Jeg er sikker på, det er det lange seje træk gennem alle 15 år, hvor vi er kommet i hus med mange handler. Det gør, at mange heldigvis anbefaler os til venner og familie, og det er vi selvfølgelig meget glade for.”

”Vi er alle fem lokale – vi bor og lever her og er en aktiv del af lokalsamfundet, og så gør vi os umage, for at gøre vores arbejde godt,” slår Tina Brødsgaard Mathiesen fast i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon