Månedens bog på bibliotekerne i Sdr.Omme og MAGION i Grindsted

Månedens bog på Billund Bibliotekerne
I december har vi på bibliotekerne i Sdr. Omme og MAGION i Grindsted tre gode bøger klar som månedens bøger.

Lysets børn – en himmerlandsfortælling af Merete Just
I romanform skriver forfatteren her om sin egen slægts historie med nogle svære problemer.

Det foregår i et solidt landbomiljø i Himmerland, men hos hendes fars forældre går der noget galt.

Farmoren er sart og sent udviklet men bliver gift med sognerådsformandens søn. Han gemmer på nogle sorte tilbøjeligheder, så det bliver et svært ægteskab, og forfatterens far føler sig overset men får aldrig taget et opgør med forældrene, inden han dør ret tidligt. Med denne bog giver datteren ham oprejsning på baggrund af at de begge blev anerkendte journalister. Bogen tegner et fint tidsbillede fra 1914 og resten af århundredet.

 

Kunsten af fange muldvarpe og finde sig selv i naturen af Marc Hamer
Denne bog er del af en ny bølge, hvor folk – især mænd – skriver om deres eget liv og deres forhold til naturen og nogle bestemte dyr.

Marc Hamer har levet udendørs i en længere periode, da han blev smidt ud hjemmefra som 16-årig og måtte klare sig som hjemløs. Senere fandt han et job, hvor han kunne være meget udendørs, nemlig som bekæmper af muldvarpe. Han nærmer sig alderdommen og er blevet noget mere slidt og stiv i kroppen, så han vil opgive det ret hårde arbejde under åben himmel. Han har heller ikke længere lyst til at slå dyr ihjel. Det er en rigtig smuk lille bog med dejligt tryk og fine træsnit af dyr.

 

Hvad gemmer sig i urtehaven? af Carron Brown
Denne bog er noget så usædvanligt som en skyggespilsbog. Siderne er sat op med en række spørgsmål, som man får svarene på, ved at holde bogen op mod lyset. Derved kommer flotte skyggetegninger til syne. ”Hvad genner sig i urtehaven” er en bog til de mindste om det mangfoldige liv, der udspiller sig i vores haver. Hvilke grøntsager kan man dyrke og hvordan, og hvilke små dyr lever under alle bladende i bedene? De sider i bogen, der ikke er skyggesider, er flotte og farverige illustrationer, der er holdt i klare naturfarver.

Carron Brown har udover denne skyggespilsbog udgivet 5 andre lignende bøger. Her i blandt ”Hvem har gemt sig ved kysten?” og ”Hvad gemmer jordkloden på?”. Denne bog og resten af serien henvender sig til børn fra 3 år og op skriver Billund Biblilotekerne i en pressemeddelelse.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon