Sanders Historiske Hjørne: Sønder Omme–Ølgod–Lunde–Nr. Nebel banen (1917-1931) – banen uden skinner og tog

Af Carsten Sander Christensen

I 1800-tallet ekspandere jernbanetransporten betydeligt. De første danske jernbane var Kiel-Altona i 1840 og senere Roskilde-København i 1847. I 1870erne kom industrialiseringen så for alvor til denne egn, eller i fald til de øst- og vestjyske egne. Den del af Sydjylland vi bor i, blev nemlig forfordelt af København. Man påbegyndte anlæggelsen af de jyske længdebaner hhv. Aalborg-Fredericia og Holstebro-Esbjerg. I 1868 forsøgte Vardebeboerne at få en jernbane ind til Grindsted og videre til Vejle. Den statssubventionerede by Esbjerg var fra 1866 en trussel for Vardes førerposition i området. Den kamp tabte Varde som bekendt. Men kampen for transportveje fra de centrale dele af Jylland og ud mod kysterne fortsatte med uformindsket styrke. I 1874 åbnedes Lunderskov-Varde banen og i 1875 Holstebro-Varde banen. Jernbanen var kommet for at blive.

Hvor ikke statsbanerne ville anlægge ruter, tyede man til privatbaner. Som dog også alle var lidt statssubventionerede. I 1903 åbnede Varde-Nr. Nebel banen der stadig kører den dag i dag. Og i 1913 åbnede Nr. Nebel-Tarm banen. Initiativerne blomstrede, og ideer om strækningerne Grindsted-Tistrup, Kolding-Egtved-Grindsted og Esbjerg-Agerbæk blev alle skrinlagt.

Ved et møde den 2. marts 1917 kom der så endnu en strækning på papiret – Sønder Omme-Ølgod-Lunde-Nr. Nebel banen. Sønder Omme Station, Hoven Station, Ølgod Station, Strellev Station, Lyne Station, Kvong Station og Lunde Station var de vigtigste holdepladser på ruten. En strækning på små 40 km og yderligere 9 km fra Lunde til Nr. Nebel. Årsagen var jernbanens øgede betydning under den 1. verdenskrig med transport af tørv, brunkul og mergel. Mads Eg Andersen, ejer af gården Rahbæksminde og sognerådsformand i Sønder Omme og de to købmænd L. P. Jensen og J. Andersen repræsenterede Sønder Omme sogn i det nedsatte togudvalg. Et udvalg der bestod af i alt 21 medlemmer fra de involverede sogne langs ruten.

På et møde den 26. marts 1917 fordelte man den økonomiske byrde på de involverede sogne. Hoven og Lyne stod for de to største andele 22% hver, Kvong 19%, Strellev 15%, Ølgod med 12% og i bunden Lunde med 6% og Sønder Omme med 4%. Hvad angik Sønder Omme havde de jo netop indviet en splinterny station og Troldhedebanen mellem Troldhede og Kolding kørte jo nu i 1917 også planmæssigt. Optimismen på mødet var dog realistisk og behersket. Ministeriet for offentlige arbejders bord var jo fyldt af baneprojekter. Man engagerede derfor hurtigt ingeniør Møller Holst fra København, som den 21. maj 1917 præsenterede udvalget for detaljer i projektet. Men vigtigste af alt, alle sogne var kommet deres garantierklæringer som garanterede økonomien i baneprojektet.

Argumenterne for den nye jernbanerute var blev nedskrevet i brevet den 11. marts 1917 til ministeren Jørgen Hassing-Jørgensen (RV). Det primære argument var, at befolkningen på egnen, langs hele strækningen, havde langt til jernbane. Desuden besad egnen store muligheder for ny opdyrkning, når der kan blive tilført mergel, navnlig henlå der i Kvong og Lyne sogne meget store strækninger, der egnede sig til opdyrkning. Desuden sekundært fremgik det af brevet, at den påtænkte jernbane dels kom til at passere store strækninger, der ville kunne afgive plads til mange flere beboere, dels gik ruten igennem tæt befolkede egne, hvor der som bekendt fandtes et meget veludviklet landbrug, der jo kunne gøre brug af jernbanen. Endeligt blev egnens plantager fremhævet. Herfra kunne køres tømmer til brændsel til de større byer ved vestkysten. Særligt blev Sønder Omme og Skovsende Plantager nævnt med omkring 1.500 ha skovareal og betydelige mosearealer til tørvekørsel.

Folketingsmedlem Søren Sørensen havde i foråret og sommeren arbejdet for projektet på Christiansborg, men det hjalp kun lidt. Det hjalp jo heller ikke, at der i sognenes baneudvalg også blev arbejdet for en linjeføring fra Kvong via Lydum til Nr. Nebel i stedet for via Lunde til Nr. Nebel. I de følgende ti år diskuterede sognerådene langs den fremtidig bane om de kunne blive enige om linjeføringen. Tingene tilspidsede sig og de folkevalgte trak sig lidt tilbage. Man havde også kontaktet Det Danske Hedeselskab, der bakkede op og selv kom med et forslag i 1918 om en jernbane mellem Sønder Omme og Herning. Et projekt til 40.000 kr. Men de planer blev ikke realiseret.

Den 20. marts 1918 var der på ny debat i Landstinget om forslag til nye jernbanelinjer i Jylland. Og efter en debat blev planer om såvel Sønder Omme–Ølgod–Lunde–Nr. Nebel banen som Holsted-Donslund banen vedtaget. Prisoverslaget på Sønder Omme–Ølgod–Lunde–Nr. Nebel banen lød på omkring 2. mio. Hvor staten finansierede omkring 50% og resten skulle findes i lokalområdet. Lokal valgte politikere i amtsrådene i Ringkøbing, Ribe og Vejle amter var dog noget betænkelig ved økonomien. Blandt andet skulle Kvong sogns 600 indbyggere svarer 450.000 kr. i projektet. Omkring 15 mio. kr. i nutidens mønt. Delegerede var bestyrtede. Projektet fortsatte dog ufortrødent.

I starten af 1919 begyndte flere amtmænd at advare mod at blande projektet mellem Herning og Sønder Omme og banen mellem Sønder Omme og Lunde sammen. Den 20. maj 1920 diskuteredes de helt store problemer, vanskelighederne ved låneforholdene fra staten, driftsomkostningerne og problemerne med at indsamle midler fra lokalbefolkningen. Desuden nedsatte ministeriet Niels Neergaard (V) i 1923 et udvalg der skulle kulegrave økonomien i de privatbaner, der var forhåndsvedtaget i 1918. Udvalgets konklusion var klar, lastbiler og anden vejtransport var mere økonomisk givende end jernbaner. I 1926 forsøgte baneudvalget så at gøre deres sidste indflydelse gældende. Men det hjalp ikke. Vanskelighederne vedr. låneforholdene var uoverstigelige for de små samfund. 2. juledag samme år skriver amtsrådsmedlem fra Ringkøbing amt, gårdejer Jens Møller Kristensen fra Ølgod til sagfører Aarebo ligeledes fra Ølgod, at man skal ansøge om penge til vejforbedringer i stedet for til anlæggelse af en jernbane.

To år senere opgiver Kvong og herefter de øvrige sogneråd, et efter et. Den 24. oktober 1928 meddeles dette til transportministeriet. Sønder Omme–Ølgod–Lunde–Nr. Nebel banen er nu en saga blot. 173.000 kr. (6,3 mio. kr. i nutidens penge) kostede de indledende manøvre til banen uden skinner og tog. Tilbage stod nu betalingen til ingeniør og andre fagfolk. I marts 1931 afsluttes projektet om Sønder Omme–Ølgod–Lunde–Nr. Nebel banen endegyldigt, og jernbaneruten er ikke blev nævnt siden, i de mere end 90 år.