PIPER ApS er vokset så meget, at de mangler plads

Uffe Hansen og Mette Østergaard - Foto: René Lind Gammelmark

PIPER ApS på Vestergade 118 laver blandt andet klistermærker, skilte, bilreklamer og meget mere. De sidste 4 år har de haft til huse i de lokaler hvor Grindsted Bogtrykkeri, EA Kontorforsyning og MA Bilhandel har haft.  

Der er rigtig travlt, og vi laver alt – noget producerer vi selv, andre ting får vi lavet ude. Vi har en stor kunde, kommunerne i Danmark. Det er den allerstørste kundegruppe vi har pt. Her laver vi klistermærker til affaldshåndtering – nu skal affaldet sorteres i 11 forskellige dele, hvor der før har været sorteret op i fire eller seks dele. Der skal bruges rigtig mange klistermærker til containere mv.. og det er så her PIPER kommer ind.

Vi får mange forespørgsler på tilbud, og om vi kan levere til kommunerne fortæller Uffe Hansen. det er rigtig mange klistermærker der skal laves.

Hos PIPER er der 11 ansatte, der er lige kommet yderligere to medarbejder til. Det er lidt et luksusproblem, men vi mangler plads, og har ikke rigtig plads til alle vores aktiviteter fortæller Uffe Hansen og Mette Østergaard. Lige i øjeblikket klarer vi os, men vi er begyndt at kigge efter større lokaler. Lokalerne her på Vestergade 118 er 500 kvadratmeter, og da vi flyttede hertil for fire år siden kom vi fra 300 kvadratmeter tænkte vi at nu har vi plads nok fortæller Mette Østergaard, men det har vi ikke mere.

Har en fire dages arbejdsuge
 Vi har nogle gode arbejdstider, vi har en fire-dages arbejdsuge hvor vi arbejder fra kl. 7. 30 til 16, hvorefter personalet holder fri. Det giver kun 32 timer, men de sidste 5 timer bliver sat ind i en slags timebank. Timerne bliver så brugt når vi har perioder med spidsbelastning, hvor personalet frivilligt kommer ind og arbejder, evt. en fredag eller i løbet af en weekend. Det er ikke noget Uffe og Mette beder personalet om, de gør det helt frivilligt. Medarbejderne er gode til selv at tage ansvar. Medarbejderne er ansat på 37 timer.

Det er dejligt at komme her ud en fredag morgen, hvor telefonerne ikke kimer, og der er tid og ro til at få lavet noget af alt det man ikke har kunnet nå i løbet af de første fire dage fortæller Mette Østergaaard, der ejer PIPER sammen med Uffe Hansen.

Omsætningen er steget med 20-25%
Selvom vi egentlig er en medarbejder mindre efter vi gik ned på en fire-dages arbejdsuge, er vores omsætning steget med 20-25% fortæller Uffe Hansen

Private kan også få printet deres billeder
Hos PIPER kan man komme ud med en telefon, hukommelseskort, usb-pen eller lignende med billeder på, og få printet billederne ud på fotopapir. Op til jul er der mange der får printet billeder på Canvas, hvilket er et stort hit. 

Skilte og Folie
Der bliver lavet forskellige typer af skilte i virksomheden, noget af det nye er at man laver Roll-up til konfirmationer, hvor konfirmanden er på Roll-uppen, og den bliver stillet op ved festen…Efter festen er der nogen gange vi piller banneret af stativet, så man kan bruge den som plakat.

Vi har mange lokale kunder, selvom vi har kunder over hele Danmark.