Bülows Hjørne: Et juleeventyr i svovlstikkens skær

Af Louis Bülow

Min barndoms julehøjtid tilbage i 1950’ernes Hejnsvig er for tid og evighed knyttet til mit livs ejegode plejemor med et væld af skønne stunder og godhedsøjeblikke. Med en betingelsesløs og altopofrende moderkærlighed som urkraft værnede hun sin bette plejesøn mod livets skyggeside med en barndom og opvækst, der emmede af godhed og hjertevarme.

Ved julelampens skær – fra dengang – Kilde: Louis Bülow

. En vidunderlig mosaik af minder og erindringsglimt fra dengang toner frem:

Aldrig skal jeg glemme min plejemor, som hun sidder der i vor lune stue og synger de kendte børnesange som Jeg ved en lærkerede og Solen er så rød mor. Eller den sørgelige I en sal på hospitalet, der får alle blanke øjne til at flyde over, når den lille, brystsvage pige kort tid før jul så inderligt spørger: – må jeg komme hjem til mor ?

Forside af Ved Julelampens Skær fra dengang – Kilde: Louis Bülow

Ved julelampens skær læser mor højt af H. C. Andersens eventyr om Den lille Pige med Svovlstikkerne:Det var saa grueligt koldt, det sneede … I denne Kulde og i dette Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med bart Hoved og nøgne Fødder … Ak! En lille Svovlstik kunne gøre godt.”

I eventyrets verden stryger den forfrosne pige en svovlstik for at holde varmen, holder den op foran sig, og som ved et mirakel bliver tykke mure og døre gennemsigtige. I svovlstikkens magiske skær kan hun med èt se ind i gadens lune stuer med lutter glade mennesker. Her et overdådigt julebord, her en varm kakkelovn, og der et stort juletræ i al sin pragt og glans …

Julekataloget fra Daells Varehus for næsten 60 år siden – Kilde: Louis Bülow

I Hejnsvig drysser blide snefnug gavmildt sit slør og indhyller mit barndomshjem i en hvid fløjlskåbe af iskrystaller og nyfalden julesne. Her slider mor i køkkenet ved den gamle jern-kakkelovn med opsmøgede ærmer og sved på panden med flæskesteg, medister, sovs og rødkål.

Det er isnende koldt derude, hvor frost og polarkulde ubarmhjertigt skærer gennem marv og ben. Som den lille pige i H. C. Andersens juleeventyr stryger vi et svovlstik eller to for at genopleve julens budskab om fred og kærlighed og blive forundt magiske smugkig ind hos min barndoms legekammerater i de lune stuer rundt omkring i Hejnsvig:

Brevkort med julemotiver fra det gamle Hejnsvig – Kilde: Hegnsvig Sognearkiv

  • I skæret af det første svovlstik toner et lille hus frem ved siden af landsbyens Missionshus tæt ved kirke og Præstegård. Vi er hjemme hos Freddy, hvor mormor Maren har travlt med julesul og hjemmebag. Julens budskab om kærlighed lyser nærmest fra hendes sind, da hun forvandler huset til èt stort barnekammer. Hun synger de velkendte julesange og fortæller de elskede juleeventyr. Julehøjtiden skal være Freddys fest, Freddys glade tid.

 

  • Dernæst tager vi hjem til Viktor på Møllebakken, hvor en liflig duft af hjemmelavet bagværk har bredt sig fra det ydmyge køkken. Hèr husèrer hans mor og tryller med julekager, kringle og søde sager, og der bliver ikke sparet på hverken glasur, remonce eller strøsukker. Viktor fylder kagedåser op med finskbrød, brunkager, vaniljekranse, jødekager og pebernødder – og lykke er bagefter at slikke skålen med kagedej …

 

  • Endeligt sidder vi med i stuen hos Erik lige overfor, hvor der lyttes til søndagens Giro 413. Den gamle gartner planter med sin dybe, rene stemme både smil og solskin og sang i alle sind, og den folkekære Ib Schønberg længes efter nye tider med sin landeplage Når der kommer en båd med bananer, så har vi glemt alle sorger og savn. Ikke et øje er tørt, når Victor Cornelius fylder stuen med Mor er den bedste i verden.

 

  • Vi stryger endnu et svovlstik og er hos Peter i huset ved Lillevej, hvor den blå vandkedel så småt er begyndt at synge. Familien hygger sig med kaffe, varm kakao, hjemmebagte boller og bolcher fra Nørregade. Mor læser højt af  håndskrevne julekort i stakkevis, der bladres i julekataloget fra Daells Varehus og klippes julepynt og julestads til den store guldmedalje. Flettede hjerter, kræmmerhuse, kogler, trommer og silkepapirsroser bliver det til.
  • Vi tager videre hjem til Svend Aage, hvor de lune stuer summer af hyggesnak og uforfalsket juleglæde. Brændekvaset knitrer lystigt i den gamle kakkelovn, mens mor trækker en støvet oldsag af en rejsegrammofon op med et lille håndsving. Ved et mirakel pløjer tonearmens stift pladeriller om til skrattende og dog sprøde toner fra Holger Fællessanger med Et brev med en hilsen til mor.

 

  • I det blafrende skær af et sidste svovlstik er vi med til årets julegudstjeneste i den gamle landsbykirke i Hejnsvig med de gamle julesalmer hånd i hånd med julens fortællinger. En stille højtidsstemning har sænket sig over kirkerummet, der er fyldt til sidste plads. I et brus af korsang, dæmpet orgelspil og levende lys forkyndes julens budskab om kærlighed, fred og glæde.

 

Hjemme i mit barndomshjem sætter vi os efter julegudstjenesten til et overdådigt julebord med varme fade pyntet med lys og gran: flæskesteg med bjerge af hvide og sukkerbrunede kartofler, duftende rødkål, svesker, asier og varm risengrød med smørklat i midten, mandel, kanel og sukker.

Senere slår bedstefader døren op til stuen med juletræet, der stråler os i møde i al sin pragt og glans med glimmer og levende lys, der spejler sig i blanke barneblikke. Da endeligt …

Ud på aftenen taler frydefulde men trætte barneøjne, glade voksne, kulørte gavebånd, sløjfer, fèhår, lametta, tomme julegaveæsker og iturevet gavepapir deres tavse sprog om en ganske vidunderlig juleaften i det vestjyske …

min plejemor i Hejnsvig – Kilde: Privatfoto

Epilog.

Fire årtier senere midt i 1990’erne må min kræftsyge mor mærket på liv og sjæl tilbringe sin sidste juleaften på Grindsted Sygehus i et trist hospitalsmiljø af hvide kitler, gange, sygestuer, skærme og dropstativer.

Al sygdom og vemod til trods har en fortættet stemning af julehøjtid sænket sig over den lune sygestue. Vi sidder med hinanden i hånden og lader stilheden tale, til tankerne finder ord. Mor blomstrer op med kræfter og overskud til dejlige minder fra dengang, et kærligt knus, et kram, et lille smil her, lidt latter der.

Frost og polarkulde skærer ubarmhjertigt gennem marv og ben, da jeg begiver mig hjemad. Snefnug falder som blide tårer, og med et rinder eventyret om den lille pige med svovlstikkerne mig ihù.

Hun bliver fundet i den kolde morgenstund med røde kinder og smil på læben, krøbet sammen i en krog ved husmuren i den tomme gade. Hun har tændt sin sidste svovlstik og er stille sovet ind:

”Hun strøg igen mod Muren en Svovlstik … i Glansen stod den gamle Mormor, så klar, så skinnende, så mild og velsignet. “Mormor!” råbte den lille, “Oh tag mig med! … og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst – de var hos Gud!”

Brevkort med julemotiver fra det gamle Hejnsvig – Kilde: Hegnsvig Sognearkiv

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon