Bülows Hjørne: En julehøjtid i Frøslev-lejrens barakker

Af Louis Bülow

December 1944. Julens højtidsdage stod for døren, også for de flere tusinde politiske fanger, modstandsfolk og sabotører, der under besættelsen sad interneret på ubestemt tid i Frøslev-lejren ved Padborg i Sønderjylland.

Frøslev Lejren – Kilde: Nationalmuseet

Fangelejren lå gemt bag vagttårne, pigtrådshegn og brede minefelter ved Frøslev Plantage nær den dansk-tyske grænse og var blevet opført i foråret samme år med tyskerne som bygherre, mens danske myndigheder stod for opførelse og drift af lejren.

 

Den ordning betød næsten paradis-lignende forhold i sammenligning med de tyske KZ-lejre sydpå, og smitsomme sygdomme, vold og mishandling af indsatte var stort set et ukendt fænomen. Men til stadighed hang truslen om deportation til de tyske KZ-lejre sydpå som et mareridt over Frøslev.

Frøslevlejren – Et kig fra et vagttårn – Kilde: Nationalmuseet

For mange fanger i Frøslev-lejren kom julen i 1944 til at stå som den måske mest mindeværdige i deres liv, og frygten for deportation til KZ blev for en kort stund skubbet ud i glemslens tusmørke. I stedet fik julens budskab om om godhed, fred og forsoning dem til at føle, at de ikke var forladt af Gud og mennesker.

 

Det blev en glædens og eftertankens julehøjtid, hvor porte blev åbnet til en fortættet stemning af nærvær og fællesskab. Dèn juleaften blev alles store huskeaften, hvor tankerne søgte tilbage til sidste år, årene før. Til de kære derhjemme, familien, til dem, man savnede …

 

Det gjaldt også for de mange modstandsfolk fra Grindsted, der med skolebestyrer Mogens Høirup i spidsen allerede i oktober var blevet taget af Gestapo i forbindelse med oprulningen af de illegale modstandsgrupper i det sydjyske.

Skolebestyrer Mogens Høirup – Kilde: Frihedsmuseets Mudstandsdatabase og Billund Museum

Mogens Høirup blev deporteret til Frøslev-lejren og indsat i barak 11, og efter krigen fremhævede han det uforlignelige kammeratskab og sammenhold som det, der bandt de indsatte sammen under det månedlange ophold. For mange udviklede det sig til livslange venskaber.

 

Denne juleaften i 1944 gjorde et uudsletteligt indtryk på Mogens Høirup: ”Der var en ganske egenartet Stemning over den store Spisesal, der kun oplystes af Juletræets smaa Lys. Lejrens udmærkede Kor traadte frem og sang nogle Julesalmer. Det lød smukt og betagende … Næppe et Øje var tørt, og Tankerne gik på Vandring til dem derhjemme … Vi havde jo Tysklandstransporterne hængende over Hovedet som et Damoklessværd.”

 

Julen stod for døren, også for Else Marie Pade fra Aarhus, der allerede som 16-årig var gået ind i modstandsbevægelsen som det yngste medlem af en modstandsgruppe bestående kun af kvinder. Hun blev stukket til Gestapo af den berygtede Grethe Bartram, smidt i en celle i Aarhus Arrest og siden deporteret til Frøslev-lejren, hvor hun kom til at sidde i 8 måneder.

Hun har fortalt, at hendes tid i Frøslev “har givet mig den bedste gave, jeg har fået i livet, for der oplevede jeg fangernes godhed mod hinanden. Kammeratskab og sammenhold.”

 

Else Marie Pades store musikalske interesse fik hendes medfanger til at samle ind til, så den purunge pige efter befrielsen kunne rejse til København for at gå på konservatoriet. I dag ses hun som én af pionererne indenfor elektronisk musik, der med stor entusiasme bragte den ny musiks strømninger til landet i løbet af 50’erne og 60’erne.

 

Jens Rasmussen, der studerede på Aarhus Universitet og var med i Frit Danmark, duplikerede og fordelte illegale løbesedler og tryksager i tusindvis. Også han blev taget af Gestapo og senere interneret i Frøslev-lejren. Han har efter befrielsen betegnet Frøslev næsten som et paradis: ”Solen skinnede, vi fik god mad og skulle ikke arbejde ret meget. Vi sang om aftenen …”

 

Allerede midt i december begyndte fangerne i Frøslev-lejren at forberede sig på julehøjtiden i de forskellige fangebarakker, hvor der i det skjulte flittigt blev klippet julestads, gurilandere og andet pynt af forskelligt farvet indpakningspapir og brugte kuverter. To dage før juleaften fik hver enkelt fange udleveret 3 julepostkort, som frit kunne sendes til familie og venner – dog maksimalt 10 ord.

 

En af fangerne var den 18-årige Jørgen Pedersen, der har fortalt, hvordan man tidligt den store aften gik i gang med at pynte barakkens juletræ: ”Det var en pæn grangren som en fra grusgraverholdet havde smuglet ind udefra, under frakken. Grenen blev plantet i en halvvåd tørv og sat midt paa stuens eneste bord. Og så gik vi til aftenspisning kl.17. Det var noget så skønt! Vi samledes på midtergangen og ønskede hinanden Glædelig Jul med håndtryk og favntag.”

 

Den juleaften dryssede blide snefnug sit hvide slør over Frøslev, der funklede af iskrystaller og blændende julesne, og trods strenge forbud blev der afholdt julegudstjeneste i de enkelte fangebarakker med kendte salmer hånd i hånd med julens givende fortællinger. I stilheden kunne fangerne i det fjerne høre landsbykirkens klokker i Bov kime højtiden ind.

 

Julemiddagen oversteg alle forventninger, da der blev serveret flæskesteg med rødkål og hvide kartofler og derefter som juledessert æblekage med flødeskum. Det hører også med til historien, at danske arbejdere på de lokale slagterier i det sønderjyske i dybeste hemmelighed havde givet afkald på alt julegratiale og doneret de flæskestege, der skulle til for at bespise 2200 fanger.

 

Senere blev der holdt juletale med Juleevangeliet, sunget julesange og salmer, mens et juletræ blev tændt midt i spisesalen. Den danske forvaltning uddelte to pakker cigaretter til hver enkelt og en lille julepakke fra Røde Kors med det, en fanges hjerte kunne begære: julegodter, sæbe, cigaretter, cerutter, en appelsin, et æble og barberblade.

 

Det skulle blive en en lang og stemningsfyldt juleaften i Frøslev-lejren. Selv om lyset i barakkerne blev slukket kl. 23, lå fangerne i timevis på deres brikse og nynnede de gamle julesange. Med skolebestyrer Mogens Høirups ord om Grundtvigs julesalme Julen har englelyd:” Nu virkede disse aktuelle Ord overvældende: Sorg er til Glæde vendt, Klagen endt.”

 

I de dage nåede julens budskab også fire hundrede kilometer længere sydpå til den berygtede kvindelejr KZ Ravensbrück dybt inde i de vidtstrakte skove nord for Berlin. Her sad danske modstandskvinder fanget i et helvede af sult, sygdom og myrderier. Fra 1939 til 1945 passerede ca. 132.000 kvinder og børn gennem Ravensbrück – kun 40.000 overlevede.

 

En af kvinderne fra dengang Sunneva Sandø Pedersen har fortalt om hìn juleaften i december 1944: ”Kun et knyttede os sammen, den dybe håbløse elendighed … Vore tanker var ikke hjemme hos vore familier. Verden uden for lejren var så uendelig langt borte. Nej, vore tanker var ude hos nogle nyankomne fanger, kvinder og børn.”

 

Efter opstanden i Warszawa i august 1944 var polske kvinder og børn i tusindvis blevet deporteret til KZ Ravensbrück, og i de sidste måneder af 1944 bukkede mange under for de umenneskelige strabadser. Især børnenes barske skæbne bandt de danske kvinder sammen i et uforligneligt sammenhold.

 

I Anders Otto Stensagers bog Kvinderne i Ravensbrück fortæller Astrid Blumensaadt således:”Også i julen 1944 blev der sørget ekstra for børnene i vor blok. Vi havde gemt Røde Kors-pakker til juleaften … der var blandt andet lavet små norske og danske flag, fint klippede papirservietter og lignende og dertil smukt anrettet mad fra pakkerne … der var pyntede pakker til hvert af de fem børn.”

 

Lise Børsum fulgte op:”Til denne jul lavede vi mange små gaver til ungerne … Hele juleaften var der sang og atter sang. Alle nationer stemte i med deres julesange.”

 

I en tid, hvor al idealisme gik i forrådnelse, skulle børnene i KZ Ravensbrücks inferno af nazistisk barbari uden sidestykke den juleaften i 1944 komme til at opleve julens budskab om godhed og næstekærlighed …

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon