Af Carsten Sander Christensen
Kører man fire kilometer fra Billund mod Egtved ad Koldingvej, kommer Almstokvej på højre hånd. Drejer man ned ad Almstokvej mod Vorbasse, kører man hurtigt ind i en bebyggelse – Store Almstok. Kører man endnu en kilometers penge mod Vorbasse dukke Lille Almstok op omkring kirkeruinen, Almstok Kirke – i folkemunde kaldet Den Røde Kirke. I dag fungerer de to bebyggelser som to ejerlav i Billund Kommune. I 2021 ligger såvel Lille som Store Almstok i Billund Kommune i den nordligste del af Vorbasse sogn. Men sådan har det kun været i godt 50 år. Nemlig først efter kommunalreformen i 1970.
I mange århundreder var dette nemlig ikke tilfældet. Fra 1100 og 1200-tallet var Store Almstok en del af Randbøl sogn i Tørrild Herred. Og som i dag lå de fleste gårde i Store Almstok. Hvorimod Lille Almstok var placeret i Slaugs Herred i Vorbasse sogn. Og her lå egnens kirke indtil i hvert fald 1300-tallet. Muligvis endog en gårdkirke til en større gård i Store Almstok. Og derefter var der ingen kirke, blandt fordi indbyggerne i Store Almstok jo ikke bidragede til at kirken fungerede. Man betalte jo skat et andet sted. Med andre ord måtte indbyggerne i området arbejde med skel der var trukket efter behag og ikke efter naturlige grænser. Bønderne skulle tilpasse ikke alene jord med dårlig bonitet men også komplicerede bureaukratiske regler vedtaget helt andre steder end i Almstok området, for at overleve på den barske hede.
Omkring Stavnsbåndets ophævelse i 1788 blev det dog hurtigt klart, at bønderne arbejdede sammen på tværs af skel. Her begyndte man allerede i 1785-1786 at opdele jordlodderne først til en gård i Lille Almstok og herefter til fem andre gårde i Store Almstok. Derved blev jorden ligeligt fordelt i de to Almstokker. Hvis bønderne skulle overleve i det hårde landskab, måtte de ubetinget arbejde sammen. Mærkelige skel var åbenbart ikke nogen hindring. Men denne tendens havde i næsten 150 år før Stavnsbåndets ophævelse været gjort sit indtog. 1600-tallets svenskekrige havde udplyndret området og lagt det øde. Dertil kom pesten i 1659 slog mere end halvdelen af befolkningen ihjel. Området, især var ganske øde i slutningen af 1600-tallet.
I matriklen for Store Almstok fra 1664 nævnes der kun 3 gårde hver med 2 fæstere. Matrikel nr. 1a (Almstokvej 10) lå midt i Store Almstok bebyggelsen. Gården hørte under herregården Engelsholm ved Engelsholm sø. Slottet Engelsholm ligger ca. 15 km vest for Vejle i Nørup området. Det nævnes første gang i 1452 og den nuværende hovedbygning er opført i 1593 af Knud Brahe og Margrethe Lange. Slottet er en tro kopi af det franske slot “Ancy-le-Franc”, der stammer fra 1546 og ligger i Bourgogne området. I 1664 var det stadig den rige familie Brahe der ejede bygningerne.
Her i nr. 1a sad altså efter 1664 to svogre som fæstere. Gården havde samlet hartkorn 5 tdr. 3 skpr. efter gl. matrikel. Det er ikke meget til en helgård, men vi må erindre, at vi på en egn med »skarp hedejord« eller »grå sand og liden muld«. Omkring 1690 afløstes de to svogre af hver En landsbysmed en datter og svigersøn, først Karen Pedersdatter gift med Peder Jensen og så Karen Christensdatter gift med Anders Lassen. Ved »ny« matrikel 1688 ændredes hartkornet lidt. Gården nævnes da med de to svogre Christian Olufsen og Peder Hansen som fæstere. I Engelholms jordebog fra 1730 er de to svigersønner og deres respektive sønner og døtre kommet til matriklen 1a på de to halvgårde. Det drejede sig konkret om Anders Lassen og sønnen Christian Andersen Smed på den ene gård og Peder Jensen og sønnen Hans Pedersen på den anden gård. I 1733 fremgår det af et fæsterbrev til den ene halvgård, at Christian Andersen Smed overtager den efter faderen. Som det fremgår af fæsterens navn, var han også landsbysmed i Store Almstok. Men der var også en smed i Krog, en i Plougslund og flere smede i Vorbasse-Almstok området. Så dette arbejde har næppe været særlig indtjenende for Christian Andersen Smed.
Samme år, altså 1733 bliver landsbysmeden gift med den 22-årige datter af Christian Pedersen, Anne Christensdatter fra Hovborg. I de følgende ni år bor han sammen med sin kone i Store Almstok. Hvorvidt ægteskabet og hviletiden på gården har haft en indflydelse på hans efterfølgende tilværelse, vides ikke. Fra 1742 begynder han en personlig økonomisk udvikling, der er ganske særpræget for så fattig en egn. I dette år køber han to gårde i Trøllund området af Claus Schwitzer på Juellingsholm i Sdr. Omme. I 1743 køber han en halvgård i Hejnsvig af Jens Poulsen. Dette store opkøb fuldendes i 1746, da han køber såvel sin egen halvgård som matriklens anden halvgård af etatsråd de Lichtenberg, der nu er ejer på Engelsholm. Og så tager udviklingen fart i den lille hedelandsby.
I 1747 anskaffer han sig endvidere en gård i Elkjær ved Billund. Velstanden på egnen begyndte at blive lidt bedre grundet landsbysmedens mange tiltag. I 1756 køber Christian Andersen Smed, sammen med Chr. Nielsen i Plougslund, gården Donneruplund i Vorbasse sogn af bonden Anders Nielsen. I 1759 udsteder Christian Pedersen i Bøvl en panteobligation til Christian Andersen Smed på 93 rigsdaler. De blev hurtigt investeret i en mere moderne krogård i Randbøl, der lå lige over for Randbøl Kirke. Det var ikke en kongeligt privilegeret kro men havde dog spiritusbevilling. En kro var altid et sted der tiltrak godtfolk på tur. Kroen blev overladt til Poul Roersen fra Bindeballe. Kromandens familie kom oprindeligt fra Bramming egnen.
To år efter køber Christian Andersen Smed en gård i Vester Bork sammen med kromanden Poul Roersen. Efterhånden var landsbysmeden ejer af et temmelig stor antal gårde. Og en del af pengene investerede han igen i lokalområdet og øgede derved mulighederne og den generelle velstand på hele egnen. Men rygterne svirrede hvordan kunne en landsbysmed og fattig hedebonde rejse alle de penge til investering og ejendomskøb. Det var jo godsejerne, der havde de store penge. Og fæstebønder var økonomisk afhængige af dem. Lokalbefolkningen begyndte at lede efter en forklaring. Den 12. maj 1764 døde Christian Andersen Smed og hustru Anne Christensdatter dagen efter. Så skulle der skiftes. Dette erhverv påtog præsten i Grindsted, Claus Haagen, sig. Og han gennemgik dødsboet.
Her blev det hurtigt klart, at Christian Andersen Smed har skaffet sig store formuer ved at smede og forhandle høleer og skæreknive og andre former for småknive og segl. Ligeledes fremgik det, at han havde haft kunder i et meget stort område. Det særprægede var bare, at det også var i 1700-tallet, at fabrikken i Haraldskær øgede sin produktion af selvsamme produkter. Derfor var det store spørgsmål, hvor havde Christian Andersen Smed skaffet alt jernet med den helt rette kvalitet til produktionen. Import fra Holland og Norge blev nævnt som muligheder. Ligesom han kunne have købt op ved Hærvejen.
Helt uden diskussion kunne man dog konstatere, at Almstok området havde oplevet et økonomisk boom, ikke set tidligere i historien. Til gavn og glæde for indbyggerne i hele området. Noget helt andet var, at Christian Andersen Smed havde eftertrykkeligt bragt Store Almstok på Danmarkskortet. I 1700-tallet var en Almstok høle, et produkt, der stod stor respekt om. Og høleen handledes fra kyst til kyst overalt i Jylland. Christian Andersen Smed er endnu et eksempel på den sjæl og vilje for folk fra denne egn. En imponerende aktivitet af en ganske almindelig landsbysmed på heden.
medjen har igennem århundreder været et mytisk sted. Hvor der foregik “overnaturlige” ting. Også her på egnen – Kilde: Billund Kommunes Museer
