Michael Bundesen malerier til nyt Unge Kulturhus i Grindsted

Fra venstre: Rasmus Kaufmann, Mathilde Tougaard, Foto: Anette Andersen - Foto: Anette Andersen

Af Anette Andersen

Ved indvielsen af Musikcentralen den 5. november 2021 tog Tom Michelsen, som formand for den selvejende institution Kulturvirket, ordet. Han ønskede Billund Kommune tillykke med det nye Unge Kulturhus.

Det nye kultursted er endnu ikke navngivet, men allerede på indvielsesdagen blev det meget mundrette ”Centralen” bragt på bane af Stig Møller, som også var på talerstolen.

Ombygningen af den gamle varmecentral til den første musikcentral, som blev indviet i flere etaper i starten af 90´erne, involverede op mod 200 frivillige hjælpere. I 2014 købte Billund Kommune Musikcentralen og den selvejende institution Musikcentralen i Grindsted blev nedlagt.

-Som den sidste formand for bestyrelsen i Musikcentralen vil jeg tillade mig at være stolt af det kæmpe stykke frivillige arbejde, der blev udført, og som er grundlaget for det hus, vi ser i dag, sagde Tom Michelsen.

Han udtrykte også de bedste ønsker for husets fremtid og overrakte på Kulturvirkets vegne et gavekort på en indflytningsgave, fire malerier af Shu-bi-dua musikeren Michael Bundesen, baseret på de kendte sange.

– Det var musik, som alle kendte og sang med på, sagde han, og gav det nye hus en hilsen med på vejen:

-Det er vort ønske, at den aktivitet, kreativitet og livsglæde, der fik huset til at summe af liv i 90´erne og 0´erne må få fodfæste i det nye hus til gavn og glæde for brugerne nu og i fremtiden!

 Onsdag d. 12. januar kunne Kulturvirkets fire medlemmer, Tom Michelsen, Ellen Margarethe Ross, Knud Nielsen og Stig Møller så overrække gaven til den nye Musikcentral.

Områdechef for Kultur og Fritid, Rasmus Kaufmann, og den ny leder af huset, Mathilde Tougaard Hansen, tog imod de fire flotte malerier.

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website.
Hvis du vælger ikke at aktivere cookies, fungerer siden ikke optimalt, angiv dit valg til højre.

WeePie Cookie Allow cookie category settings icon

Cookie indstillinger

Nedenfor kan du vælge hvilke typer cookies du vil tillade fra hjemmesiden, klik på "Gem cookie indstillinger" for at angive dit valg.

Funktions cookiesSiden benytter funktions cookies, disse er nødvendige for at siden fungerer.

Analytiske cookiesSiden benytter analytiske cookies, således at vi kan analysere besøg, og optimere hjemmesiden.

Social mediaSiden benytter ikke social media cookies.

ReklameSiden benytter ikke reklame relaterede cookies.

AndreSiden benytter 3 part cookies, bla. til funktionalitet af siden, der bliver ikke gemt personlige informationer.

WeePie Cookie Allow close popup modal icon