Sanders Historiske Hjørne: Gårdmalere, C. J. Jespersen Ensted, luftfotos og Museumsgården Karensminde

Af Carsten Sander Christensen

Går man rundt i stuehuset på Museumsgården Karensminde i Morsbøl lidt vest for Grindsted, og går ind i stuen med de gamle lyseblå slagbænke langs væggen, hænger der et maleri på væggen ved siden af det gamle standur. Gården Karensminde i det man kunne kalde en naivistisk streg med en stereotyp komposition: den nydeligt velholdte gård, den velplejede have og de nærmeste udenomsarealer træder frem på en delvis tom horisont. Møddinger, maskiner og uryddelighed er sjældent gengivet og heller ikke her. Den typiske årstid er forår og sommer, vinterbilleder er yderst sjældne.

Maleriet er malet engang i 1930erne. Det sjove ved maleriet er, at da man restaurerede museumsgården i slutningen af 1980erne og i starten af 1990erne, skævede man til maleriet. Blandt andet det hvidkalkede murværk, der går fra Morsbølvej og indtil bygningerne er blandt andet opført med maleriet som model. Ophavsmanden til maleriet er dog stadig ukendt.

Maleriet er et såkaldt gårdmaleri. Siden slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1950erne har der i Danmark været folk, der helt eller delvis har levet af at drage rundt fra gård til gård for at male eller tegne billeder af den pågældende gård. De såkaldte gårdmalere. Storhedstiden var perioden mellem 1880 og 1930. Mange af malerierne var bestillingsarbejde til bryllup, fødselsdage eller sølvbryllup. Prisen for maleriet var heller ikke stor. Et måltid mad, en seng eller blot en overnatning var til tider nok. Ud over at lave maleriet kunne gårdmaleren også få den opgave at rydde op på gårdspladsen, lukke huller, skifte vinduesglas og eventuelt kalke bygninger før maleriet blev malet.

Malerierne, oftest malet på masonitplader, blev normalt malet foran det egentlige motiv eller hjemme, efter en skitse, og blev ofte leveret indrammet, lige til at hænge op. Gårdmaleriet eller tegningen var før fotografiet den eneste afbildningsmulighed man havde, og billedet fik derfor ren fremtrædende placering i stuen, som det senere blev tilfældet med de meget kendte luftfotografier. Mængden af malerier og tegninger, der gennem tiden er blevet produceret af gårdmalerne, er stor. Hvor stort et omfang vides dog ikke, men det drejer sig antagelig om et sted mellem 100.000 og 150.000 tegninger og malerier på landsplan.  

Nogle af gårdmalerne malede dog gerne maleriet først og præsenterede det for gårdejerfamilien senere. Prisforhandlingen kunne derfor vanskeliggøres, da gårdmaleren kunne fastsætte en pris og pungede gårdejeren ikke ud, rev maleren simpelthen maleriet itu. Herefter ville et nyt maleri koste det dobbelte. Gårdmalernes baggrund var mangfoldig. Skolelæreren der tegnede i nærmeste omegn, arbejdsløse, halvprofessionelle kunstnere som havde gårdmaleriet som bierhverv og farende svende/vagabonder der tjente til dagen og vejen ved at male.

Billederne betragtes som regel ikke som stor kunst, men udgør dog en væsentlig del af den billedkunst, der, ofte som den eneste, var tilgængelig for mange landboer. Konkurrencen fra gårdfotografer og senere luftfotografer voksede med tiden, og til sidst måtte gårdmalerne helt give op, men deres billeder eksisterer stadig i stort tal og er en meget vigtig kilde til viden om bygningshistorie, lokal byggeskik og arkitektoniske egnsforskelle.

I disse år nedlægges der årligt et stort antal landbrug, og i takt med fraflytningen fra landet forsvinder en stor del af de gårdmalerier, der stadig findes. Når billederne mister deres proveniens og ender i genbrugsbutikken eller på genbrugspladsen, mister de også en stor del af den kulturhistoriske værdi, som de rummer. Det er derfor vigtigt at vække interessen hos museer, arkiver og private for at bevare så mange af disse billeder af gårde rundt om i Danmark med så mange relevante oplysninger som muligt.

Her i Syd-, Øst- og Vestjylland vandrede en af de første gårdmalere i Danmark rundt og malede lokale gårde især i Ribe og Vejle Amter og lidt i Skanderborg Amt i 1870erne. Christian Jesper Jespersen (kunstnernavn: C. J. Jespersen Ensted) blev født i Aabenraa i 1836 og døde i Øster Nykirke lidt nordøst for Give i en alder af 43 år i 1879. Han voksede op i Sønderjylland, der jo efter 1864 blev tysk. Rygterne siger, at gårdmaleren omkring 1870 flygtede til Danmark for at undgå militærtjeneste i forbindelse med den fransk-tyske krig i 1870-1871. Fra 1871 til o. 1879 var han særdeles produktiv. Man regner med med o. 200 malerier i snit fra 1871 til 1879. Små 2.000 malerier i alt. I 1875 blev han gift med Ane Jensdatter (1830-1894) fra Kollemorten, lidt vest for Vonge.

Fra 1871 til 1873 vandrede Christian Jesper Jespersen i Vestjylland, hvor han her i området malede i Skovlund, Ansager og Sønder Omme sogne. I sidstnævnte sogn malede han, omkring 1873, den stråtækte Juellingsholm møllegård med tilhørende vandmølle (to underfaldsvandhjul), set fra Omme Å. Møllens historie går 725 år tilbage i tiden til 1297. På et senere tidspunkt en del af herregården Juellingsholm. Den fungerede indtil 1961. fra 1873 til 1875 vandrede gårdmaleren i Give og Givskud området og fra 1876 til 1879 i Østjylland. Grindsted, Grene og Vorbasse sogne vandrede han ikke i. Af den simple årsag, at egnens gårde ikke var egnede motiver for gårdmalere. Og desuden kunne gårdejere her på egnen ikke bruge penge på gårdmalere, der kom rendende i tide og utide. Det var egnen simpelthen for fattig til.

Efter 2. verdenskrig vandt luftfotografier indpas i Danmark. Viggo Sylvest Jensen (1910-1959) og senere sønnen Preben Sylvest Jensen, begge fra Hillerød området, tilbød luftfoto af gårde og husmandssteder. Firmaet Luftfoto Sylvest Jensen havde faktisk eksisteret siden 1936. Næsten alle gårde her på egnen har købt af et af disse fotografier, nogle håndkolorerede og andre i naturlige farver. Fotoet hang indrammet på stuevæggen og en del ved siden af fortidens gårdmaleri. Masseproduktionen af disse gårdfotos gjorde dog, at de blev meget upersonlige. Blandt andet vidste man ikke hvornår de blev optaget.

I samtiden indgik gårdmalerierne i landbobefolkningens voksende identitets- og standsbevidsthed i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Indtil 1800-tallet var det kun godser og herregårde, der var blevet foreviget på malerier og i stregtegninger. Senere overlevede gårdmalerierne som en traditionel del af billedudsmykningen i landbohjemmene. Malerierne signalerede indsigt og overskud til at fastholde familiens og slægtens virksomhed i kunstnerisk form.

Gårdmalerierne indgik også i mindekulturen blandt de indvandrede landboere i byerne. Christian Jesper Jespersen blev herved foregangsmand på sit felt. Dokumentationen af især landbrugsbygninger og deres historie kan selv i 2022 ligge til grund for eftertidens forståelse for landbruget i 1800-tallet og 1900-tallet for fremtidige generationer.