Grindsted Kino viser følgende film i uge 4/2022
West Side Story – vises fra den 24 til og med den 26. januar
To rivaliserende gadebander i New York går under navnene The Jets og The Sharks. Tony er bedste ven til bandelederen hos The Jets, og Marias bror styrer The Sharks med hård hånd, men hvad sker der, når forelskelsen bryder løs hos to, der er vant til at være hinandens mest indædte fjender?
PR-Foto
Eftermiddagsbio – den 25. januar kl. 14.00 : West Side Story
To rivaliserende gadebander i New York går under navnene The Jets og The Sharks. Tony er bedste ven til bandelederen hos The Jets, og Marias bror styrer The Sharks med hård hånd, men hvad sker der, når forelskelsen bryder løs hos to, der er vant til at være hinandens mest indædte fjender?
PR-Foto
Tag min hånd – vises fra den 27. januar – og fortsætter i den følgende uge
Det danske komedie-drama ‘Tag min hånd’ handler om Maja, der har udsigt til at blive forfremmet til overlæge. Maja bor sammen med sin mand og deres teenagesøn i et skønt hus, der snart får en flot og dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes efter en ”tænkepause” i Dubai fortæller, at han vil skilles, og at Maja bare lige kan logge på Borgerservice med Nem-id og vælge rubrikken ”straksskilsmisse”. Maja er i frit fald, men forsøger stædigt at genvinde styringen over sit liv. Samtidig med at hun kaster sig ud i at swipe på Tinder og tylle rosé, forelsker hun sig hovedkulds i den 20 år yngre studerende, Andreas. Men i sin genopdagelse af sig selv kommer Maja til at svigte sin søn Magnus, som er i gang med et klassisk teenageoprør. Måske er tiden inde til at slippe kontrollen og finde ud af, hvem Maja egentlig ønsker at være?
PR-Foto
Jorden rundt i 80 dage – vises den 29. og 30. januar
Passepartout er en nørdet lille silkeabe, der altid har drømt om at være opdagelsesrejsende. En dag møder han Phileas – en lille grådig frø, der er ivrig efter at indgå et væddemål om at sejle jorden rundt på 80 dage og tjene 10 millioner muslinger i processen.
PR-Foto
Husk der skal vises Coronapas eller test samt bæres mundbind.