Stafetten gives videre

Fra venstre: Henrik Dam Kristensen, Kris Jensen Skriver, og til højre Troels Ravn - PR-Foto

I den socialdemokratiske kreds kan vi godt lide traditioner. En tradition er, at det afgående folketingsmedlem har den nye folketingskandidat med på borgen en dag. Denne tradition startede Henrik Dam Kristensen, da han overdrog stafetten i kredsen til Troels Ravn. Turen er nu kommet til Kris Jensen Skriver, der onsdag den 26. januar havde en dag på Christiansborg. På plakaten var møder med ordfører for landdistrikter og øer samt social dumping Lennart Damsbo-Andersen. Her blev det til en god snak om Danmark i balance samt indsatsen mod social dumping. Derudover blev det til en samtale undervisningsordfører Jens Joel, hvor situationen i folkeskolen blev drøftet. Kultur og medier blev ligeledes vendt under mødet med kultur- og medieordfører Kasper Sand Kjær. Det blev også til et besøg på formandskontoret, hvor Folketingets formand Henrik Dam Kristensen tog imod sammen med justitsminister Nick Hækkerup.

“Det har været en særdeles spændende dag med mange interessante drøftelser. Det her er absolut en dag, der giver mig mod på mere. Jeg glæder mig til valgkampen og til at kæmpe for de ting, jeg gerne vil. Særligt de områder, der har været drøftet i dag, har min opmærksomhed. Jeg vil gerne sige tak til Troels Ravn for at arrangere dagen” lyder det fra folketingskandidat Kris Jensen Skriver.