Af Carsten Sander Christensen
I danske sammenhænge kan en bolig være en ejerbolig med en enkelt eller flere private ejere, en andelsbolig med andelshavere eller en lejebolig som man kan leje af enten en privat udlejer eller en boligforening. Og så selvfølgelig parcelhuse. Lejeboliger kan være almene boliger, sociale boliger eller lejeboliger opført som offentlig støttet boligbyggeri af et godkendt almennyttigt boligselskab. I 2022 eksisterer alle disse typer boliger i Grindsted, men dette har ikke altid været tilfældet. De almennyttige boliger blev udlejet til boligsøgende, der var noteret på en venteliste. For at kunne deltage i løsning af de boligsociale problemer kunne en kommune disponere over en vis del af de ledige boliger. Såvel i 1950erne som i 2022.
Den første lov om offentlig støtte til byggeri blev vedtaget i 1887; flere af de tidligste foreninger i Danmark blev imidlertid hurtigt opløst, da prisstigninger på fast ejendom gjorde det fordelagtigt at indfri statslånene og sælge ejendommene til beboerne. Først i 1933 i forbindelse med det såkaldte “Kanslergadeforlig” blev den almennyttige tanke bag de sociale boliger lovfæstet. Herefter var det kun godkendte boligforeninger og -selskaber, hvis midler alene blev anvendt til boligformål, der kunne få del i offentlig støtte. De almennyttige boliger blev udlejet til boligsøgende, der var noteret på en venteliste. For at kunne deltage i løsning af de boligsociale problemer kunne en kommune disponere over en vis del af de ledige boliger. Efter anden verdenskrig var det i byerne etageejendomme med udlejningslejligheder, der skabte bybilledet. Grindsted var en by på omkring 3.000 indbyggere, derfor var det selvfølgelig ikke helt en udvikling som i en københavnsk forstad. Men alligevel.
Her i Grindsted varetog Grindsted Boligforening af 1938 vedligeholdelsen og udlejningen af lejeboliger. Boligforeningen blev stiftet den 25. april 1938 år med telefonmontør Aage Rasmussen som den første formand. Omkring 1956-1957 var det lagerforvalter Ejner Jensen der var formand.
I 1957 blev der her i Grindsted afholdt en Boligudstilling på adressen Fynsgade 38. I en af blokkene i det vi i dag kender som Tronsø Parken. Byens butikker og håndværkere havde møbleret og istandsat en lejlighed. Manufakturhandler Alfred Christiansen havde ophængt gardiner, isenkræmmer Aage Jensen havde stillet moderne udstyr op i køkkenet og inde i stuen glas og porcelæn, møbelhandler P. Madsen havde stillet møbler op, malermester Eivind Skov stod for malerarbejdet. Desuden havde Breinholt Boligmontering opstillet en lille boligudstilling, tømrermester E. Lundsgaard, der udførte tømrerarbejdet på opførelsen af boligblokkene, havde en lille stand, Blikkenslager Pflüger Hansen, der stod for det sanitære i lejligheden og elinstallationerne var udført af Hviid & Winther.
I 1957 fremtrådte Grindsted Boligforening med sine 222 lejligheder fordelt på 10 afdelinger placeret flere steder i byen, som et bevis for, at denne er i en udvikling, man lagde mærke til. En udvikling på kun små to årtier. I boligforeningen var det også det sociale aspekt, der var i fokus i deres brochurer, hvor man lagde vægt på, at folke- og invalidepensionister samt kronisk syge kunne få støtte og hjælp til betaling af boligindskud og leje. Dette var særlig rettet mod den 10. afdeling, der var under opførelse i 1950erne i Fynsgade, den ovennævnte Tronsø Parken. Omkring 1957 var adskillige lejere i lejligheder i boligforenings byggeri i Fynsgade omfattet af disse bestemmelser.
Boligforeningens 10. afdeling, Fynsgade 2-30 (3 blokke med 90 lejligheder), blev opført mellem 1951 og 1957 senere kom blokkene Fynsgade 32-50 (3 blokke med 60 lejligheder) til. De første tre blokke kostede små 2, 8 millioner at opføre. 90 lejligheder med 1, 2 og 3 værelser. Huslejen for 1. værelseslejlighed o. 100 kr./måned, 2. værelseslejligheder o. 145 kr./måned og 3. værelseslejlighed o. 185 kr./måned. Alle boliger var opvarmede med indlagt centralvarme fra Grindsted Varmecentral med central fyr i den første blok ud mod den daværende hovedvej mod Sdr. Omme, Nørregade.
Grindsted Boligforenings tre første afdelinger blev opført i årene 1938 til 1940. På adresserne Nørregade 25a og 25b (12 lejligheder), Nørregade 29a og 29b (12 lejligheder) samt Nygade 18a-c (18 lejligheder). Tilsammen er de hesteskosformet og hed i folkemunde da også Hesteskoen. Hver af de tre afdelinger havde eget cyklerum og gængse viktualie- og brændselsrum samt vaskerum. I den tredje afdeling kom der desuden et topmoderne maskinvaskeri. Det kostede hhv. 85.000 kr., 105.000 kr. og 160.000 kr. at opføre de tre afdelinger. I 1938-40 kostede en 2½ værelseslejlighed godt 84 kr./måned og en kvistlejlighed små 50 kr./måned. Området var kendt for det meget velholdte anlæg mellem boligblokkene.
Hesteskoen i 1950erne – bemærk det grønne område midt i fotoet – Kilde:Billund Kommunes Museer
I årene 1942 til 1944 udbyggede boligforeningen sit antal af lejligheder på Nørregade. Afdeling 4 og 4a. Hhv. på adresserne Nørregade 38-44 og 38a. 16 lejligheder anbragt i 4 stk. familiehuse, der hver kunne huse fire familier. Opførelsespris små 200.000 kr. Administrationsbolig med lejlighed i 38a kostede små 35.00 kr. at opføre. I Nørregade 38-44 fandtes der viktualie-, brændsels-, vaske- og cyklerum samt fælles baderum for alle fire familier i kælderen en 2½ værelseslejlighed kostede 108 kr./måned. I 38a opførtes en administrationsbolig med beboelse til forretningsføreren.
5.afdeling blev i 1943 opført til en samlet pris af små 300.000 kr. på Nygade 20-28 (22 lejligheder) på vej ned mod Plejecentret Mødestedet. I kælderen var der oprindeligt et maskinvaskeri med centrifuge og varmerulle. I tagetagen fandtes der flere mindre værelser, som man kunne leje for en meget beskeden sum. En 2½ værelseslejlighed kunne man få for 90 kr./måned.
6.afdeling blev opført i 1944 på I. P. Jensensvej 12-30. På samme måde som i Nørregade som familiehuse. I alt 7 stk. dobbelthuse med hhv. 2 stk. med 2 værelselejligheder – i alt 14 lejligheder. Alle beboere havde adgang til en have, og huslejeprisen var 960 kr. årligt. De syv boliger kostede 180.000 kr. at opføre. Desuden havde hver lejlighed en mindre holdeplads til biler/cykler.
I slutningen af 1940erne, i 1947 og 1948 blev 7. og 8. afdeling for o. 450.000 kr. opført hhv. på hjørneejendommen Nygade 1-3/Nørre Alle 6 samt på adresserne Nygade 5-7. I den førstnævnte afdeling 15 lejligheder og 10 lejligheder i den sidstnævnte. Lejlighederne var nu alle kaminfyrede ligesom moderne maskinvaskeri samt moderne brændsels- og cyklerum var fast interiør i Grindsted Boligforenings boligblokke. En 2½ værelselejlighed var nu oppe i 110 kr./måned. Den 9. afdeling fandt man på hhv. Engvej 31-41 og Granvej 14-18. Alle boliger i samme byggestil. I alt 10 lejligheder, alle 3½ værelses til en pris af 115 kr./måned. Centralvarmen var indlagt fra Grindsted Varmecentral. Desuden havde hver bolig egen have, moderne kælder samt eget lille garageområde. Opførelsespris o. 355.000 kr. Grindsted var simpelthen på forkant med udviklingen.
Den generelle trend i Danmark var ellers, at man fra slutningen af 1950ernesatsede på parcelhuset. Her på egnen dog først fra starten/midten af 1960erne. Der var som nævnt særdeles gode privatøkonomiske grunde til, at så mange strammede det private husholdningsbudget til bristepunktet for at få eget hus. Glæden ved at råde over et stykke jord til børn og grøntsager skal ikke undervurderes. Men dertil skal formodentlig lægges, at der mere eller mindre bevidst også var en rest tilbage af mentaliteten fra landbosamfundet med dets skarpe sociale skel mellem dem, der havde egen jord, og dem, der boede på en andens ejendom. Kreditforeningens prioriteter var en langt mere fjern og anonym herre end husværten. Den historie kan læses i en fremtidig klumme.
