På Søndag kl. 16 spiller GGIF’s 1.divisions håndboldherrer kamp i Lynghallen mod TM Tønder

Foto: René Lind Gammelmark

Søndag er der rig mulighed for at se tophåndbold i Lynghallen når GGIF’s 1. divisionsherrer kl. 16 møder TM Tønder.

Herrerne skal prøve at følge op på sidste weekends flotte uafgjorte resultat mod HØJ på udebane. Grindsted indtager lige nu fjerdepladsen i 1. division, og de er begyndt at kigge op af i tabellen. Det kræver en ydmyg tilgang til alle kampe, hvor GGIF’s spillere vil møde hold, der kæmper for at undgå nedrykningsspillet.

Sidst de to hold mødtes var den 1. oktober 2021 hvor de mødtes i Tønder. Kampen endte med 30 til Tønder og 32 til GGIF.

TM Tønder kommer med selvtillid til Grindsted efter at have brudt førerholdet fra HC Midtjyllands solide stime på 14 sejre i træk, efter Tønders målmand tog et straffekast efter tid og sikrede en uafgjort. Søndagens modstander er et hold, der har mange dygtige spillere på holdkortet, og GGIF skal være parat på en intens fight og solidt spil, hvis de vil forsætte stimen med point i kampene skriver GGIF Håndbold på deres hjemmeside.

Som sædvanligt vil Grindsted Blue Army sørge for en fed stemning under kampen 

 

Tilbuddet gælder til den 13. februar 2022