Fredag den 4. februar 2022 omkring kl. 23.30 landede verdens største fly i Billund Lufthavn, det Ukrainske Antonov AN-225.
Flyet landede i Billund Lufthavn, som et afsluttende led i forsyningskæden med selvtest, som firmaet Spedman Global Logistics har været ansvarlig for at få leveret fra Kina til Danmark.
Det var første gang at AN-225 flyet som er den eneste af sin art skulle lande i Billund Lufthavn, og kun tredje gang flyet er landet i Danmark. I 2007 og 2010 landede flyet i Skrydstrup.
Flemming Jacobsen, adm.direktør i Spedman Global Logistics og Jesper Klausholm der er head of Airline Relations & Marketing, CMO i Billund Lufthavn fortalte lidt om projektet med at få de mange testsæt fløjet fra Kina til Danmark, og om den videre distribution med lastbiler fra lufthavnen.
På forhånd havde Billund Lufthavn fået aftale med LEGOLAND der stillede parkeringsfaciliteter til rådighed, for man forventede at der ville være mange tilskuere når flyet skulle lette lørdag eftermiddag. Forudsigelsen holdt stik, for der var vildt mange havde taget turen til Billund for at se flyet.
Fakta om Anatov AN-225
- Fakta om Anatov AN-225
- Verdens største fly – der findes kun et eksemplar
- Bygget i 1985 -blev taget i brug i 1988
- 84 meter lang
- 18,1 meter høj
- 88.4 meter vingespænd
- 250.000 kg lastkapacitet
- Max. startvægt 640.000 kg
- 1300m3 lastrum
- Maxhastighed: 850 km/t
- 6 motorer.
Netavisen Grindsted var en tur i Billund lørdag formiddag, hvor de 518 paller med selvtest blev læsset af. Billund Lufthavn havde inviteret politikere, erhvervsfolk, pressen, samt nogle flyspottere til et arrangement indenfor hegnet, så man kunne komme helt tæt på det kæmpestore fly. Flyet lettede fra Billund Lufthavn kl. 14.24
Se billederne i galleriet under videoen.
Klik på billederne i galleriet for at se dem i stor størrelse