Kom til åbning af den nye skolesti i Billund

Foto: Johnny Madsen, jmd.dk

Fredag den 11. februar fra kl. 14.30 til 15.30 er der åbning af den nye skolesti.

Den ellers så kedelige sti langs Søndermarksvej mod BillundSkolen har fået en makeover med en sjov smutvej i masser af farver. Det fejrer CoC Playful Minds og Billund Kommune den 11. februar 2022 kl. fra kl. 14.30 til 15.30 med blomsterslikkepinde og kakao.

Kom med og rul, cykl eller løb på den nye snoede sti gennem den farvede stammeskov på vej hjem fra skole og drik et bæger kakao, og find din egen slikkepindeblomst. 

Det vil også blive afsløret hvad den nye sti kommer til at hedde – og det er selvfølgelig børn, der har bestemt navnet !

Den nye sti er en del af projektet “Børns Smutveje”, som går ud på at skabe et sammenhængende og børnevenligt stisystem sammen med- og for børn i Billund. 

Smutvejene er både eksisterende stier der forbedres og nye stiforbindelser.

Det er Billund Kommune og CoC Playful Minds der står bag projektet skriver CoC Playful Minds i et facebookopslag.