Lokal kunstudstilling i Billund Centret i September

Arkivfoto: Johnny Madsen, jmd.dk

I Billund Kunstforening er en arbejdsgruppe trukket i arbejdstøjet og forventer at slå dørene op til Art Billund Centret 2022 i weekenden den 17. og 18. september 2022.

I September 2021 afholdt Billund Kunstforening for første gang i foreningens næsten 50-årige historie, udstillingen Art Billund Centret, hvor flere end 40 kunstnere, primært fra nærområdet udstillede deres værker. Det foregik i centrets forhal og teatersal. Mere end 850 gæster lagde vejen forbi Billund Centret i løbet af denne udstillingsweekenden.

Formålet med udstillingen 

  • At skabe dialog mellem kunstnere og publikum, samt kunstnerne imellem
  • At give plads til også semi-professeionelle kunne vise deres værker og hermed give  oplevelse til gæsterne på tværs af alder og baggrund.

Billund Kunstmuseum havde oplevelsen af at det formål blev opfyldt. Efterfølgende modtog kunstforeningen og arbejdsgruppen bag udstillingen mange positive opfordringer, både fra kunstnere og publikum til at genoptage initiativet skriver Billund Kunstforening i en pressemeddelelse.

I 2022 udgaven af udstillingen vil der blive plads til ikke mindre end 43 udstillende kunstnere i forhallen og teatersalen. Som noget nyt har Billund Kunstforening indledt et samarbejde med Billund Kulturskole, så publikum i Kulturskolens lokaler blandt andet vil kunne opleve nogle af skolens talentfulde, elever udstille.

Arbejdsgruppen har også andre nyskabelser , der om alt går vel, vil se dagens lys. Det vil Billund Kunstforening løfte sløret for på et senere tidspunkt.

Tilmelding for kunstnere
Interesserede kunstnere har mulighed for at tilmelde sig udstillingen indtil den 31. marts 2022. I løbet af april vil arbejdsgruppen sende en tilbagemelding til de tilmeldte, om de har fået en plads på årets udstilling.

 

Du kan læse mere på