Af Louis Bülow
Med krigen mod Georgien i 2008 og besættelsen i 2014 af halvøen Krim, der efter Sovjetunionens opløsning var blevet en en del af republikken Ukraine, reagerede Ruslands præsident Putin med en brutalitet, der ville have aftvunget selv Josef Stalin et beundrende grynt …
Som en sand mester i politisk håndgemæng havde Vladimir Putin mange år tidligere kunnet sætte sig tilrette ved eneherskerens skrivebord i Kreml. En politiker med en hårdkogt effektivitet og en robust samvittighed – og en politiker, der førte politik, som han spillede skak med velberegnede, omhyggeligt udspekulerede træk.
Både invasionen af Georgien og Østukraine blev set som led i Putins storstilede plan, der ville føre landet tilbage til dén hovedrolle, det havde under Den Kolde Krig, og indebære dets genindtræden på den globale scene som en storpolitisk gigant og genskabe dets storhed, ære og værdighed.
Vi skruer tid og sted tilbage til Sovjetunionens sammenbrud i 1989, der gav god plads i partiet for nye mænd med stærke nerver.
Præsident Boris Jeltsin fik allerede tidligt i halvfemserne øje på den unge Putin, der velbefaren i intriger og politisk mummespil hensynsløst navigerede sig frem i Kreml, og Jeltsin tog ham snart under sine stærke vinger.
Da Vladimir Putin i december 1999 efterfulgte Jeltsin som præsident, var endnu en politiker med en fortid i det hemmelige politi, KGB, nået til tops i Kreml:
Vladimir Putin – Kilde: Wikimedia.org www.kremlin.ru
I begyndelsen af firserne overtog en anden skolet KGB mand, den mangeårige politichef Jurij Andropov, stillingen som Sovjetunionens førstemand efter Leonid Brezhnev. Han spillede en lidet flatterende rolle allerede i 1956 som ambassadør i Ungarn under Sovjetunionens nedkæmpelse af den ungarske frihedskamp.
Men den bedst kendte af KGB-folkene i Kreml turde siges at være Stalintidens frygtede politichef fra slutningen af 1930érne til 1953 Lavrentij Berija. Hans navn blev omfattet med dybfølt had og afsky af befolkningen og kædet sammen med folkemord, terror, slavelejre og skueprocesser.
Efter Stalins død i 1953 blev Berija fældet af sine kolleger i Kreml og brændemærket som Stalins onde ånd og tro discipel. Med hám fandt kollegerne i Kreml deres politiske syndebuk.
Allerede som jurastuderende blev Vladimir Putin spottet som en mester i det politiske håndværk og hvervet af det hemmelige politi KGB. Han kom på KGB – skole i Leningrad, og som nyuddannet jurist blev han i 1975 ansat i KGBs afdeling for udenrigsspionage.
Senere arbejdede han i flere år som agent i Dresden i DDR helt frem til Murens fald i november 1989, hvorefter han blev kaldt tilbage til Leningrad.
Putin blev kendt under tilnavnet Den Grå Kardinal og gjorde hurtigt karriere. I juli 1998 blev han udnævnt til chef for Sikkerhedstjenesten FSB, KGB’s magtfulde afløser.
Vladimir Putin blev udnævnt til ministerpræsident i august 1999 og afløste 4 måneder senere den syge Jeltsin som præsident. Putin kvitterede for udnævnelsen ved som én af sine første embeds-handlinger at underskrive dekret 1763 af 31.12.1999, der sikrede Jeltsin og hans nærmeste familie fuld politisk immunitet mod retsforfølgelse.
I perioden 2008-12, hvor Putin ifølge forfatningen var nødt til at overlade præsidentposten til en anden, udfyldte Dmitrij Medvedev tomrummet.
Juraprofessoren Medvedev var som håndplukket til at videreføre Putins linje: han havde været Putins loyale medarbejder helt tilbage fra begyndelsen af 90èrne i Skt. Petersborg, havde stået i spidsen for Putins valgkampagne op til præsidentvalget i marts 2000, havde været stabschef og senere 1. viceministerpræsident.
Men også dengang var det helt tydeligt, hvem der førte det store ord i Kreml. Scenevant svingede Vladimir Putin taktstokken til Medvedevs pligtskyldige akkompagnement.
Da et stort antal russiske kampvogne i 2008 rullede ind i Georgien, var det Putin, ikke præsidenten Medvedev, der selvsikkert optrådte på russisk tv som statsmanden, der koordinerede den militære indsats og besøgte de sårede ofre.
Vladimir Putins mest fremtrædende karaktertræk har i alle årene været hans politiske opportunisme tilsat en god portion kynisme og et ordentligt skvæt hensynsløshed. Han er i besiddelse af et stærkt politisk instinkt, og intet omslag, ingen siksak-vej har nogensinde været ham for besværlig og lang i hans uvægerlige styren mod magten.
Siden han for efterhånden mange år siden satte sig for bordenden i Kreml, har sikkerhedstjenestens hårde drenge fået mærkbart mere indflydelse og har besat stort set alle centrale poster indenfor det politiske og økonomiske system.
Hans betroede og håndplukkede folk sidder tungt på magten – og Vladimir Putins klassiske KGB baggrund fornægter sig ikke. En tyran formet i Stalins billede.
Ifølge BBCs afsløringer skete giftmordet i London i november 2006 på den tidligere russiske spion Aleksandr Litvinenko med den russiske regerings fulde billigelse. En højtstående embedsmand i den britiske regerings sikkerhedstjeneste kunne déngang ifølge BBC oplyse, at der var ”meget stærke indikationer på, at det var en statshandling.”
Også USAs efterretningstjeneste opsnappede angiveligt kommunikation, der entydigt peger på en forbindelse til den russiske regering.
Litvinenko blev forgiftet med det radioaktiv materiale polonium-210, der var blandet i hans te på en hotel-restaurant i London og døde den 23. november 2006. Han havde været ansat i den sovjetiske efterretnings-tjeneste KGB og senere FSB og var kendt som en fremtrædende kritiker af Putin.
Litvinenko anklagede fra sit dødsleje sine tidligere kolleger i det russiske efterretningsmiljø og ikke mindst Putin selv for at stå bag dén radioaktive forgiftning, der langsomt slog ham ihjel.
Med mordet den 27. februar 2015 på Ruslands tidligere vicepremierminister Boris Nemtsov blev datidens vigtigste kritiker af Vladimir Putin og hans regime fjernet fra den politiske scene. Det er stadig uvist, hvem der stod bág og bestilte mordet, men i 2017 blev 5 tjetjenere dømt for at have udført selve drabet.
Men kun få uger før sin død lod Boris Nemtsov i et interview i et russisk magasin en bemærkning falde om, at Putin måske ville forsøge at lade ham myrde.
