Af Carsten Sander Christensen
Når man kører fra Hejnsvig til Billund ad Billundvej, og har kørt små tre kilometer, ja så er man fremme ved Gyttegård Golf Klub. Klubben ligger i udkanten af området kaldet Gyttegård Plantage. Det har den gjort siden 1974, hvor klubben lejede jord, der svarer til en 9-hulsbane. Banen blev anlagt i 1976. I 1992 blev det en 18-hulsbane. Og i 1996 blev golfklubben selvejende, da den købte jorden og klubhus af Naturstyrelsen. Banen rummer udover en række spændende og smukke landskaber omkring de forskellige golfhuller, blandt andet en af landets højest beliggende greens, hvorfra man har storslået udsigt over en stor del af egnen omkring Grindsted og Billund. I 2018 vandt golfklubbens herrehold DM i Elitedivisionen.
For omkring 125 år siden begyndte man at interessere sig for området, som en del af det store skovrejsningsprojekt, der blev iværksat i slutningen af 1800-tallet af blandt det Danske Hedeselskab for at opdyrke den jyske hede. Gyttegård Plantage hed faktisk Siam (Thailand) i sine første leveår. Det skyldtes grundlæggeren, bankdirektør i Privatbanken Axel Heide (1861-1915), som personligt havde guldmineaktier i Siam. Han købte den første hedegård i 1898, og snart ejede han 950 tønder land – eller godt 5 km² – i Trøllund sogn. Udover Gyttegård området ejede han Kokkedal Slot nord for København.
”Siams guld skal drysse ned i Trøllund Sande”, sagde Axel Heide, der også investerede i en flot trefløjet plantørbolig (nu Gyttegård Golf Klub), hvor plantøren Jens Møller Christensen – med hjælp fra hedeselskabet – startede plantningen af de første 120.000 nåletræer. I 1908 var der plantet skov på 517 tønder land. Men der var områder, hvor jordbunden var så ringe, at man til sidst opgav at plante træer. Og det er nu det åbne område omkring Grene Sande. Ligeledes i 1908 kom der en bankkrise pga. for store byggelån i København, og Axel Heide følte sig tvunget til at sælge Siam for 40.000 kr. til grosserer Andreas Petersen, København. Han var gift med Anna Johanne Marie – kaldet Gytte – og stedet skiftede straks navn til Gyttegård.
Andreas Petersen (1850-1937) var fætter til Holger Petersen (1843-1917) – erhvervsmand, grosserer, politiker og en vigtig innovator hvad angik opdyrkningen af heden. Andreas Petersen ønskede at bruge Gyttegård som en feriebolig for sin familie, og derfor byggede han i 1916 en privat bygning til familien, tjenestefolk og gæster. Det blev til Ny Gyttegård – eller Villa Gyttegård – som blev tegnet af en af datidens bedste arkitekter, Martin Borch. Da grosserer-familien flyttede ind i den pompøse bygning, var det med et flyttelæs så stor, at der blev brugt 6-spand hestevogn til at trække det hen over heden fra Vandel station til Ny Gyttegård. Der blev også plantet en stor frugthave med æbler, pærer og blommer på skråningen af Hejnsvig bakkeø, men frugthaven eksisterer ikke længere. Villa Gyttegård ligger her stadig over for Gyttegård Golf Klubs klubhus, den tidligere plantørbolig.
Familien Petersen ankommer via Hejnsvig Station til Gyttegård Plantage – Foto: Billund Kommunes Museer
Villa Gyttegård blev opført i 1916. som en sommerferiebolig. Derfor var der ikke installeret centralvarme i bygningen og i vinterhalvåret var møbler og andet inventar dækket til med lagener. Familien Petersen repræsenterer den første egentlige for turisme i området. Lokalbefolkningen kunne i starten slet ikke relaterer sig til familiens dasen i plantagen. Ferie var et begreb, der ikke eksisterede her på egnen for godt 100 år siden. Desuden konverterede Andreas og Gytte Pedersen til katolicismen, hvilket af de i perioder af året kun spiste fisk. Her på egnen regnede man ikke rigtigt fisk, og man undredes over at en så rig familie kun spiste fisk.
I 1942 døde Gytte Petersen og herefter overtog Andreas Petersens datter Elin Jacobæus (1891-1986) plantagen. Under besættelsen af Danmark beslaglagde de tyske tropper Villa Gyttegård og Gyttegård Plantage. Området blev brugt til skydeterræn og til øvrig militær træning. Wehrmachts soldater på Hejnsvig Skole marcherede i perioder dagligt til plantage og villa. Med strækmarch og højlydt sang. Skydemålet var træerne i plantagen. Dette betød en større skade på træerne i visse områder. I starten af 1945 blev villaen besat af halvfjerds tyske flygtninge, der indtog udhuse og haveskure mm. Der blev udøvet en del skade på villaen. Det lykkedes dog Elin Jacobæus at redde en del af møblementet.
Udover Villa Gyttegård, lå plantørboligen i umiddelbar nærhed, og ude i plantagen lå Bakkehuset også kaldet Bakkely. Her bor den nuværende skovfoged. Axel Heide opførte den trefløjede plantørbolig i 1898. Den er tegnet af arkitekt Hack Kampmann, der blandt andet har tegnet Aarhus Teater, Aalborg Posthus og Marselisborg Slot. I plantørboligen boede blandt andre plantør og sognerådsformand i Hejnsvig sogn igennem 31 ud ad 37 år, Jens Møller Christensen (1874-1947). Han var desuden fætter til statsminister I. C. Christensen (1856-1930), der ofte kom på besøg i Villa Gyttegård stuer.
Fhv. statsminister I. C. Christensen og plantageejer Andreas Petersen i Gyttegård Plantage – Foto: Billund Kommunes Museer
Ved Elin Jacobæus’ overtagelse i 1943 blev Jørgen Geckler ansat som skovfoged. Han blev i 1946 afløst af Ransby Sørensen. Han var ansat indtil 1973, da Gyttegård blev overtaget af Naturstyrelsen og lagt ind under Randbøl Skovdistrikt. Villa Gyttegård blev i 1992 solgt fra. Siden 2004 har den været i Gerda og Jesper Torpes eje. I 1996 blev tinglysningen af fredningen af ejendommen, Billundvej 47, proklameret. Begrundelsen: ”Villaen (1916 af Martin Borch) har de fremragende kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 100 år. Bygningen er et flot og interessant eksempel på en hovedbygning ved en “Københavnerplantage”. Den repræsenterer en kultur og arkitektur, som var ny og helt fremmed på egnen i første halvdel af dette århundrede. (HSK, Skov- og Naturstyrelsen, 1996)”. Selve Gyttegård Plantages fauna, flora og natur har også sin helt egen og unikke historie, men den kommer i en senere klumme her i foråret.
