Bülows Hjørne: Politiske ikoner fra folkets dyb i Grindsted

Bülows Hjørne

Af Louis Bülow

Igennem generationer har stolte sønner fra folkets dyb i det vestjyske vist vej for husmænd, bønder og byfolk, skrevet sig ind i landets historiske annaler og sikret sig og deres hjemstavn berømmelse for eftertiden.

Politiske ikpner rundet af stoute bønder og missionsfolk med bibelske traditioner og kristenkultur dybt forankret i fattige landbosamfund og hedesogne ved Grindsted – ude på syvende kartoffel – række, helt dérude hvor kragerne vendte.

Blandt dém finder vi to jævnaldrende hyrdedrenge, der begge voksede op i fattige kår på Grindsted-egnen tilbage i 1860’erne.

Vi er i en tidsalder, hvor landets folkekære konge Frederik 7. sidder på tronen med Grevinde Danner ved sin side, den gamle overklasse af borgerskab, godsejere og storbønder sidder på regeringsmagten, og nymodens pjank og påhit som elektrisk lys, telefon og radio ligger ude i fremtiden.

De to hyrdedrenge skal begge præstere det nærmest umulige at arbejde sig op til samfundets top, blive betroet de højeste tillidsposter og rage op som foregangsmænd blandt århundredets politiske skikkelser.

Af dé to kan Sønder Omme byde ind med den mest berømte – den legendariske J. C. Christensen, der kommer til verden den 21. november 1856 i Påbøl ved Sønder Omme Hede som den ældste af ni søskende og søn af Mads Christian Christensen og Karen Jensdatter.

J.C. Christensen i 1890 og 1915- Kilde: Det Kg. Biblioteks Digitale Samlinger.

De vidtstrakte hedesletter er hans barndoms land – her har han rod, her har han hjemme. Med en barndom og opvækst i små kår må Jens Christian allerede tidligt gå til hånde for at få tag over hovedet, tøj på kroppen og mad på bordet. Alle munde skal mættes, og som 7-årig bliver den bette knejt sendt ud på heden for at vogte får.

Ad åre skal hyrdedrengen fra dengang med det milde åsyn, de røde kinder og de lysende blå øjne indtage pladsen som Danmarks største politiske begavelse og runde en forrygende karriere af som århundredets mest indflydelsesrige politiker. Landets egentlige politiske magthaver i årtier.

  1. C. Christensen står fadder til systemskiftet og parlamentarismen fra 1901 og er toneangivende i forbindelse med en række gennemgribende reformer: den rummelige folkekirke, de folkevalgte menighedsråd, den almene folkeskole, den moderniserede grundlov og kvinders stemmeret til Folketinget i 1915.

Med digterpræsten Kaj Munks ord skal J. C. Christensen opleve at blive Danskekongens Højrehaand, daglig Omgangsfælle med Europas Fyrster …

Historikeren Søren Mørch omtaler ham i sin bog 25 statsministre som “en af Danmarkshistoriens mest betydningsfulde statsmænd på linje med Stauning i det 20. århundrede og Estrup i det 19. århundrede”.

En anden historiker Kaare R. Skou følger trop og kalder J. C. Christensen for Venstres politiske urfader med høvdingestatur: ”Partiets store statsminister og grundlæggeren af det Venstre, vi kender i dag … hører blandt de største politikere, Danmark har fostret.”

Kun få kilometer derfra finder vi hyrdedrengen Laust Rasmussen fra Grindsted, der vokser op på et husmandssted i Nollund og 7 år gammel sendes ud på den øde hede for at vogte får – ikke alene familiens egne får, men også naboens.

Laust Rasmussen – Kilde: GrindstedArkivet

Først som 10-årig får Bette Laust lov til at følge en nødtørftig undervisning i den lokale stråtækte kommuneskole. Men fra barnsben bliver han klædt godt på hjemmefra med klassiske dyder som flid, nøjsomhed og snusfornuft, som han tager med sig på sin klatretur mod magtens tinder.

Som Rigsdagsmand for Grindsted fra 1890 til 1917 ses Laust Rasmussen i flere årtier som Rigsdagens ledende skikkelse i kampen for at forvandle sin hjemstavn til et jysk trafik- og jernbaneknudepunkt.

Med hans livsværk kan Grindsteds tid som et fattigt hedesogn betragtes som historisk fortid – og datidens hyrdedrenge en saga blot …

Ved skæbnens forunderlige tilskikkelse bliver de to drenge født på den samme dato 21. november med seks år imellem dem, de bliver begge valgt ind i Rigsdagen for første gang ved det samme valg i januar 1890, og de sover begge stille ind en råkold decemberdag som 74-årige.

Præcist 100 år efter deres valg til Folketinget i 1890 gjaldede det glade budskab – Henrik er valgt ud over hustage, stier og markveje i Vorbasse en snes kilometer fra Grindsted, da arbejdere og småkårsfolk i december 1990 bar landsbyens folkekære landpostbud ind i Folketinget.

Vorbasse sydede af stolthed og begejstring, og det skulle da også snart vise sig, at den prunkløse Henrik Dam Kristensen havde ikke så lidt endda at byde ind med.

Foto: René Lind Gammelmark

Med rødder i den danske arbejderklasse voksede smedesvendens opvakte knægt op i små kår i Vorbasse. Efter skoletiden bød han den virkelige verden op til dans og knoklede en vis legemsdel ud af bukserne som havnearbejder på Aarhus Havn.

Han solgte grøntsager i det vestjyske på torvet i Lemvig, arbejdede i otte år som landpostbud i Vorbasse, virkede som skoleleder ved AOF i Grindsted, ligesom mange husker ham for hans  indsats inden for Dansk Flygtningehjælp med at få integreret flygtninge og indvandrere.

I dag med et fast håndtryk, jord under neglene og 4 årtier i politik bag sig er Henrik blevet dus  og på fornavn med nationen. Han har i mange år bestridt flere regeringsposter som folkekær minister, været formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, været partisekretær og medlem af Europa-Parlamentet.

Senest er han blevet betroet Folkestyrets mest ærefulde hverv som formand for Folketinget.

Det kan også nævnes, at også Danmarks statsminister fra 1945 – 47 Knud Kristensen fra partiet Venstre havde aner på Grindsted-kanten og i øvrigt fælles forfædre med J. C. Christensen, der var hans grandfætter.

Tidligere statsminister Knud Kristensen -Kilde: Wikimedia.org

Med den næste historiske skikkelse på Grindsted-kanten skruer vi tid og sted godt 100 år tilbage til søndag den 25. februar 1917 til en lille landsbyflække Billund i Grene Sogn.

Netop dén søndag kommer Erhard Villiam Jakobsen til verden på et lille husmandssted ved Billund. Hans mor har taget midlertidigt og diskret ophold hos sine forældre, og hér i et stærkt indremissionsk miljø har Erhard sin barndom og opvækst.

Erhard Jakobsen i Legoland i 1972 – Kilde: Vejle Stadsarkiv

Det tør godt siges, at der ikke dengang stod skrevet over bette Erhards vugge, at han årtier senere skulle blive dus med nationen som en legendarisk politisk ildsjæl og nærmest opnå status som dansk folkeeje.