Foredrag: Selvforsynende haver v. Frederik Hilmand

Frederik Hillmand - PR-Foto

Spændende foredrag om selvforsyning, permakultur og biodiversitet i egen køkkenhave.

Det sker Tirsdag den. 15. marts kl. 19.00 – 21.00 på Billund Bibliotek, i mødelokale 1

I sit foredrag fortæller Frederik Hilmand om, hvordan han dyrker gravefrit med fokus på at øge biodiversitet og mikrolivet i jorden, og han fortæller hvorfor man bør forarbejde sin jord så lidt som muligt, både for sin egen og naturens skyld.

Frederik driver Baghaven ”Permakultur”, som er et regenerativt småskala jordbrug på Hindsholm nord for Kerteminde. På genboens eng producerer han grøntsager efter permakulturelle og regenerative principper, og sørger på denne måde for at dyrke jorden på naturens præmisser.

Frederik har skiftet hverdagen i København ud med livet på landet, for at skabe rammerne for et hjemmeliv hvor familie, natur og arbejde er i balance. Familiens grøntsagshave sikrer, at de er selvforsynende året rundt. Derudover sælger Frederik ugentlige grøntsagskasser til lokale, som også ønsker at spise bæredygtigt.

Arrangementet er inkl. kaffe og te og foregår i Billund Biblioteks mødelokale 1, tirsdag den 15. marts fra kl. 19.00 – 21.00 skriver Billund Kommunes Biblioteker i en pressemeddelelse.

Billetter koster 30 kr. og kan købes på billundbib.dk