Bed & Breakfast Vesterhede skifter navn til LOasen Vesterhede

I 2014 startede Lis og Henning Kristensen Bed & Breakfast Vesterhede, men siden opstarten har deres virksomhed udviklet sig til at være meget andet end en traditionel Bed & Brakfast. Derfor har parret valgt at skifte navnet på virksomheden til LOasen Vesterhede.

Udover at tilbyde overnatning, har vi i dag lokaler, som er særdeles velegnet som rammen om livets store fester – og også de små. Vores gæster har også mulighed for at leje hele etablissementet til fx et stort firmaarrangement, et familietræf eller hvad der nu måtte være behov for skriver de i en pressemeddelelse.

Vi har derfor ment, at tiden var inde til et navneskifte, så det passer bedre til det, vi tilbyder i dag.

Med navnet LOasen Vesterhede og det valgte logo ønsker vi at fortælle, at vi tilbyder meget mere end blot overnatning, og at vi er beliggende naturskønt på en landbrugsejendom skriver Lis og Henning i pressemeddelelsen.

Selve skiftet kommer først til at ske, når parrets nye hjemmeside er helt klar til at gå i luften, og det forventer Lis og Henning vil ske i løbet af de næste par uger.

Selve navnet LOasen Vesterhede er dannet ud fra følgende overvejelser:
Det forreste L i navnet stammer fra Lis, som er født og opvokset her på stedet.
Det efterfølgende Oasen skulle gerne lede tankerne hen på et fredfyldt og dejligt sted med mulighed for en pause væk fra hverdagens travlhed og til tider hektiske aktivitet.
Ydermere er LO den gamle betegnelse for en lade og dermed en henvisning til, at LOasen Vesterhede hører hjemme på en gård.
Selve logoet viser både noget om overnatning, naturen og markerne, og er på den måde med til at fortælle lidt om, hvilken virksomhed vi er og hvad vi tilbyder.