Sanders Historiske Hjørne: Frederiksnåde kolonien, Kartoffeltyskere og den katolske begravelsesplads

Sanders Historiske Hjørne

Af Carsten Sander Christensen

Gravplads

for Kolonisterne

af den Katolske kirke

som døde i Frederiksnåde

i Aarene fra 1760

Ovennævnte tekst findes på et mindesmærke, der i 1960 blev rejst af familien Øhlenschlæger, efterkommere af Jacob Øhlenschlæger. Familien har boet her på egnen siden 1760erne og gør det den dag i dag. Mindesmærket markerer, hvor der for nu 262 år siden lå en katolsk begravelsesplads. Begravelsespladsen lå i Frederiksnåde kolonien. En hedeby opført til de såkaldte ”kartoffeltyskere”. ”Kartoffeltyskere” er betegnelsen for en gruppe tyske indvandrere, der kom til Danmark fra Rheinland/Pfalz og Hessen området i tiden omkring 1760. Ordet ”kartoffeltysker” hentyder til, at de tyske kolonister medbragte kartoflen til heden. Blandt andet fordi havde erfaring med, at kartoflen var en af de bedste plantearter til opdyrkning af heden. I den danske befolkning agtede man ikke kartoflen særligt højt

Spor af kolonien findes den dag i dag lidt nord for Vorbasse på vejen mod Skjoldbjerg. Den nærmeste katolske kirke lå dog i Frederiks mellem Karup og Viborg. Den katolske pater, der forestod begravelserne, boede i Fredericia. En tur, frem og tilbage, i hestevogn på godt 100 km i meget dårligt terræn. Den forestod de danske bønder i Fredericia området. Omkring 1762 var det svært at få præsterne ud på heden. Blandt de døde var der mange spædbørn. Blandt andet Anton Höffners to spædbørn Franciskus og Georg (1760-61), Michael Redts datter Eva på 18 måneder i 1761, Leonhart Braineks tre måneder gamle dreng Leonhart (1761), Frantz Jacobs 1 ½ år gamle barn i 1761 og Jacob Sauerbreys dødfødte pigebarn i 1763. Desuden skulle det være en kendsgerning, at der også er blevet foretaget en del begravelser af døde fra Frederiksnåde kolonien på kirkegården i Vorbasse.

Og de tyske kolonister henvendte sig i 1762 såvel til Frederik 5. som bispen over Ribe Amt, Hans Adolf Brorson, via kolonibestyreren Johan From, for at få hjælp til at bygge en katolsk kirke lidt syd for det nuværende Skjoldbjerg (i 1762 – Moltkenbjerg). I et svar til Frederik 5. påpeger biskop Brorson dog at det ville være farligt at begynde at opføre kirker for andre trosretninger end dem inden for den Lutheranske tro. Brorson frygtede, at en religionsstrid ville bryde ud mellem Lutheranere og Katolikker eller, at den katolske menighed ville vokse sig større end den ditto Lutheranske. Brorson var meget pietistisk Udover den katolske koloni i Frederiksnåde, fandtes der Moltkenbjerg med lutheranere og Frederikshåb med reformerte kolonister. I den sidstnævnte koloni, der ligger lidt øst for Randbøl Hede, fik kolonisterne i 1790erne besøg af præsten ved den reformerte kirke i Fredericia, Jean Marc Dalgas (1756-1811), der var hedeopdyrkeren Enrico Dalgas’ farfar.

Allerede i 1758 anbefalede den tyske nationaløkonom Johann Heinrich Gottlob von Justi i en rapport at lade heden i Jylland opdyrke. I samme forbindelse anbefalede han at lade opbygge to gårde ved landsbyen Reerstrup i nærheden af kong Frederik 5.s sommerresidens i Fredensborg. Idéen var, at kongen dermed kunne følge de to kolonisters opdyrkning af heden på tæt hold. Præcis hvornår gårdene blev opført, er lidt usikkert, men det skete på et tidspunkt efter 1758 og før 1760, da den første tyske familie ankom. Den vestligste af de to gårde kaldtes for “Kartoffelgård”, den østlige for “Coloniegård”.

De tyske indvandrere blev inviteret af den danske konge for at opdyrke og kolonisere Jyllands hede. De blev lokket med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse fra militærtjeneste. Det kneb dog med at indfri løfterne, hvilket skabte en del utilfredshed blandt kolonisterne. I 1761 var de fleste kolonister kommet i hus på den jyske hede. Ved den sidste optælling i 1765 var der kun 53 familier tilbage, og de følgende år bød dem et hårdt og brydsomt arbejde med opdyrkningen. I kolonien Frederiksnåde var der i 1760, 16 familier, i 1761, 20 familier og i 1766 kun 4 familier. Efter ganske få år eksisterede tyskerkolonien ikke længere. Herefter kom de lokale bønder og flyttede byens gårde ud i landskabet. Og her findes de den dag i dag i 2022, som renoverede gårde f.eks. i Fromssejer Plantage. 

Den 25. juni 1760 blev jorden til såvel Moltkenbjerg og Frederiksnåde kolonierne købt, da justitsråd Hans de Hoffmann købte gården Knurborg. Men allerede fra 1759 var flere af kolonisterne blevet indkvarteret hos lokale bønder i blandt andet Grene Sogn, Vorbasse Sogn og Hejnsvig Sogn. Problemet var bare at kolonisterne fik dagpenge mand, kvinde såvel som barn. Bønderne derimod måtte kæmpe for hver en brødkrumme. Desuden skulle bønderne uden betaling hente træ og materialer til de to kolonier. I alt næsten 7.000 læs fra Vejle og Fredericia. Staten ydede ingen kompensation for arbejdet. Desuden skulle teglstenene til de mange gårde komme fra det lille Knurborg Teglværk, der var tilknyttet gården Knurborg. Hvilket ikke lykkedes. Man måtte i stedet gå over til lerklining. Med byggesjusk til følge. Tagene faldt af husene om vinteren og skorstenene klarede ikke vinterens frost. Dette skabte uro mellem bønderne og tilflytterne i alt den tid kolonierne fungerede …

Frederiksnåde kolonien havde en hovedvej på 400 meter der gik direkte øst-vest. Og var alt i alt en by på et omfang omkring 400 meter x 300 meter. Hver parcel var 20 meter x 180 meter med hus og egen køkkenhave. Diger omkransede hele parcellen. Den dag i dag findes digerne på en strækning af ovennævnte hovedvej. Prisen på et hus blev 330 rigsdaler. Til sammenligning kan nævnes 12 rigsdaler for en god stud – omkring 6.000 kr. i vore dage. Altså omkring 165.000 kr. for den enkelte kolonigård. Længere oppe på Alheden omkring Viborg var prisen omkring 580 rigsdaler pr hus. Små 300.000 kr.

I 2003, efter fire års ihærdigt arbejde, forsøgte det daværende Grindsted-Vorbasse museum at få de omkring 17 hektar område, med tydelige spor af tyskerkolonien Frederiksnåde fredet. Hoved begrundelsen var, at området omkring Frederiksnåde er de eneste spor af de oprindelige kolonibyer, der findes i Jylland. Den originale 262-årige gamle hovedvej samt tilhørende jord- og stendiger, der indrammede de tyve gårdparceller, der efter kolonisternes eget ønske var anlagt som en landsby i Rheinland/Pfalz, eksisterer endnu i 2022. Fredningsnævnet afviste i 2003 anmodning om en egentlig fredning, men besindede sig fem år senere, da resterne af det historiske Frederiksnåde område blev endegyldigt fredet.

Digerne langs hovedgaden ses her tydeligt på et foto fra 2014 – Privatfoto