Ny golfmanager og ny træner i Gyttegård Golfklub

Ditte Dam Øhlenschlæger til venstre og Nicolai Jørgensen til højre. - PR-Foto

Gyttegård Golf Klub har med ansættelsen af både en ny golfmanager og en ny træner fået den unge generation ind på de 2 meget vigtige poster i golfklubben.

Ditte Dam Øhlenschlæger som er den nye golf manager på Gyttegård er 36 år og har levet en del af sit liv på Gyttegård siden hun var ganske ung. Hun har Gyttegård DNA i blodet, og hun spiller på klubbens bedste damehold i 1. division.

Ditte kommer fra en karriere i speditionsbranchen hvor hun arbejdede som luftfragtspeditør hos Blue Water Shipping i Billund.

Som golfmanager får Ditte ansvaret for hele den daglige drift på Gyttegård, Og med hende ved roret får vi ikke blot en kompetent golfmanager men også en person der forstår sig på golf og kender hele ånden på Gyttegård.

Nicolai Jørgensen som er den nye træner på Gyttegård, er 32 år, Og han blev professionel PGA træner i 2019, og har siden været assistent træner i Esbjerg Golfklub.
Han har trænet alle aldre og niveauer. Specielt har han været ansvarlig for alle juniorer i Esbjerg Golfklub, og har blandt andet også været en af Jonas Lykkes (vinder af DM i hulspil 2021) tekniske trænere.

I Gyttegård bliver Nicolai træner for juniorer, elite, begyndere og alle øvrige medlemmer. Og derudover er Nicolai klar til at tage imod alle som har lyst til at lære at spille golf i Gyttegård.

Med Nicolai får vi en dygtig træner, der kan udvikle hele klubben store potentiale yderligere.

Der blev sagt goddag til Ditte og Nicolai ved en velbesøgt reception på Gyttegård. Og begge er allerede i fuld gang med deres arbejde i golfklubben skriver klubben i en pressemeddelelse.