Vestermarkskirken støtter frikirker i østpolen, som hjælper Ukrainske flygtninge.

Foto: Privatfoto

Vestermarkskirken er en del af Evangelisk frikirke Danmark, som har menigheder spredt ud over hele verden. Nogle af de menigheder ligger tæt ved en af de polske grænser ind til Ukraine. En af de kirker er placeret i byen Hrubieszow, som ligger bare 20 kilometer fra en grænseovergang.

Vi har været i kontakt med præsten Simon og hans bror Gregor som bruger alt deres tid på at hjælpe flygtninge skriver Charley Stephansen i en pressemeddelelse.

De arbejder ofte om aftenen og om natten, fordi mange af flygtningene sover om dagen eller venter på at de kan komme over grænsen. Hver aften/nat kører de polske brødre til grænseovergangene og tager ca. 20-30 med tilbage til kirken. De får mad og en seng at sove i og de fleste bliver derefter hentet og kørt til andre hjem i Polen, Tyskland og Danmark.

Foto: Privatfoto

50.000 går over de to grænser hver dag og det tal stiger hver dag. Simon og Gregor fortæller om hvordan mange mænd kører deres hustruer og børn til grænsen og derefter kører de tilbage til krigen for at kæmpe for deres land

Simon og Gregor er kendte og vellidte i grænseområdet af grænsevagterne. De anerkender deres arbejde og har tillid til dem.

De beder om visdom, fordi der også er illegale flygtninge som prøver at komme over og som prøver at komme til Polen sammen med andre kvinder og børn.

Flere og flere prøver at udnytte denne situation for økonomisk vinding og tager derfor også kvinder og børn med til steder, hvor de bliver udnyttet.

Vestermarkskirken samlede over 23.000 kr. ind i søndags og de penge dækker noget af de store behov som de har.

De har brug for at leje en 9 personers bil, hvor de kan tage sæder ud og ind, fordi de bruger deres egne biler hele tiden som er gamle og udslidte.

De har brug for penge til brændstof, da der både er restriktioner, men også fordi priserne stiger hele tiden. De beder om ekstra hjælp til administrative opgaver såsom opdatere Facebook, skrive historier og koordinere deres indsats.