Joakim fejrede 10 år med JMT Joakims MaskinTeknik ApS

Joakim Andreasen - Foto: René Lind Gammelmark

I 2003 startede Joakim Andreasen virksomheden Smeden v/Joakim Andreasen og i 2010/2011 lavede han det om til JMT Joakims MaskinTeknik ApS.

Jubilæet skulle egentlig have været markeret sidste år, men på grund af situationen med Corona blev det udskudt til i år.

Fra 2003 til 2007 havde Joakim lejet sig ind i en maskinhus hos sin far. I 2007 købte Joakim ejendommen af sin far, og renoverede værkstedsbygninger, og de andre bygninger er senere blevet renoveret.

Joakim er udlært som smed i 1996 fra Smedegården i Nordenskov. Herfra kom han til Traktorgården i Give hvor han arbejdede som svend i to år. Så ville Joakim prøvet noget nyt, og det blev 8 måneder som fårepasser i Australien. Turen til Australien er noget han aldrig har fortrudt. Da Joakim kom hjem fra Australien havde han en kammerat der arbejdede hos Løvlund Maskinforretning, og så blev Joakim ansat derude, indtil han startede som selvstændig i 2003.

Alsidig smedevirksomhed
I firmaet laver man industrireparationer, landbrugsreparationer (ikke traktorer), smedekonstruktioner i en meget bred forstand. Vi laver ikke VVS og laver ikke traktorer fortæller Joakim. 

I virksomheden er der to svende, en lærling og Joakim selv, og der ud over hjælper Joakims far også til i virksomheden.

Corona
I 2020 kunne Joakim godt mærke en afmatning pga. Corona, hvilket man kunne se i regnskabet. Kunderne var nødt til at reagere anderledes, og defor var der ikke så mange ting der skulle laves. Det ser lyst ud nu, og lige på nær 2020 har vi kunnet se fremgang. 

Jubilæum med slushice, fadøl og pølsevogn
Jubilæet blev fejret med maner, i værkstedet havde Joakim fået stillet en slushicemaskine op, en fadølsmaskine og der var en pølsevogn, så jubilæumsgæsterne ikke skulle hverken tørste eller sulte.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse