Billundvej er spærret mellem Annexvej og Ørnsbjergvej pga. brand i ved Grene Sande

Foto: René Lind Gammelmark

Tirsdag eftermiddag ved 15.10 tiden blev TrekantBrand tilkaldt til en naturbrand ved Grene Sande.

Naturstyrelsen er i øjeblikket i gang med en kontrolleret afbrænding af nogle områder ved Gyttegård Plantage, og det var i forbindelse med afbrændingen at der blev brug for brandvæsenet.

Naturstyrelsen havde nemlig et par traktorer med vandvogne ind i området ved Grene Sande over for parkeringspladsen, og her var ilden ved at nå op hvor traktorerne stod. Begge traktorer sad fast, så derfor havde folkene fra Naturstyrelsen ikke andre muligheder end at få hjælp.

Brandmændene var mødt talstærkt op, få både TrekantBrand Station Billund, Station Grindsted og Station Vejen var på stedet med køretøjer og mandskab.

Billundvej blev spærret mellem Annexvej og Ørnsbjergvej, da brandvæsenet skulle have slanger til at ligge over vejen fortæller Vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi til Netavisen Grindsted.

Klik på billederne i galleriet herunder for at se dem i stor størrelse