Pandekager til Naturrums generalforsamling

Foto: René Lind Gammelmark

Onsdag den 6. april afholdes årets generalforsamling i Naturrum Sdr.Omme.

Sidste år blev generalforsamlingen afholdt udendørs på grund af Corona-restriktionerne, men i år rykker generalforsamlingen indendørs, i Naturrums dejlige fællesrum.

I en pressemeddelelse skriver bestyrelsen for Naturrum, at alle er hjertelig velkommen til generalforsamlingen, som ikke kun er for spejdere. Bestyrelsen vil rigtig gerne have, at lokale borgere fra Sdr.Omme og opland mv. har lyst til at besøge naturrum ved årets generalforsamling. Det er nemlig en god anledning til, at få indblik i, hvad Naturrum arbejder med.

Den seneste tid har bestyrelsen for Naturrum arbejdet med “Eventpakken”, og her har de samlet 190.000 kr. fra fonde og puljer (Ole Kirks Fond, Nordea Fonden, Kulturvirket Grindsted, Sct.Georgs Fonden, Jubilæumsfonden og Landdistriktspuljen). Derudover afventer bestyrelsen svar fra Sydbank Fonden, hvor der er blevet søgt om 20.000 kr.

På generalforsamlingen vil bestyrelsen løfte sløret for, hvad “Eventpakken” består af.

Man kan som noget nyt kam man for 50,- kr. blive medlem af Naturrum Sdr.Omme. Medlemsskabet er helt uforpligtende. Med et medlemskab støtter m an fælles arrangementer i Naturrum, hvor alle må deltage. (f.eks. Sankt Hans, foredrag, fælleskaffe mv).Et medlemskab giver også stemmeret ved generalforsamlingen.

Bestyrelsen
I bestyrelsen for Naturrum er 7 bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter. Der er valgkandidater der stiller op på generalforsamlingen, så ,man roligt kan møde op på generalforsamlingen, uden at risikere at komme hjem med en bestyrelsespost.

I pausen, vil man i år som noget nyt, få serveret Lennis hjemmebagte pandekager. Lisbeth Arvad fortæller at det bliver rigtig godt, og opfordrer til at man kigger forbi til en hyggelig aften i Naturrum, onsdag den 6. april 2022 kl. 19.30 ,Skovvej 12 i Sdr.Omme.

 

Du kan læse mere på naturrums facebookside