Påske for hele familien på Billund Kommunes Museer og Museumsgården Karensminde

PR-Foto

Påsken står for døren, og på Billund Kommunes Museer er der derfor åbent fra den 9. til 18. april mellem 10.00 og 16.00

Foråret er på vej og påsken byder igen på hyggelige familieaktiviteter på Billund Kommunes Museer, hvor der er åbent hver dag fra den 9. til den 18. april – alle dage fra 10.00-16.00.

 

Der skal klippes gækkebreve og leges gamle påskelege med æg.
Deltag i den store æggejagt på Museumsgården, hos dyrene og i Udstillingsbygningen, hvor påskeharen har gemt en masse æg. Der afholdes også gættekonkurrence, hvor gæsterne skal gætte, hvilken fugl der har lagt hvilket æg.

I Udstillingsbygningen kan man også opleve museets miniudstilling om gækkebreve, som i perioden op til påske befinder sig på Billund Bibliotek.

 

Særlige aktiviteter
På udvalgte dage vil gæsterne kunne opleve arbejdende værksteder, pony-ridning, hestevognskørsel, grisevæddeløb, ulddamer og naturligvis maling af æg.

Hold øje med museets hjemmeside og Facebook for nærmere information om de enkelte dage.

Efter påske vil museet holde åbent hver weekend og helligdag.

 

Yderligere information: www.billundmuseum.dk
Følg museet på facebook.com/billundkommunesmuseer