GGIF Håndbold uddelte priser

Foto: René Lind Gammelmark

Lørdag spillede GGIF Håndbolds 1. divisions herrer kamp mod Elitesport Vendsyssel og vandt kampen med 36-25.

I pausen mellem første og anden halvleg blev årets rookie og årets leder kåret, og energipokalen blev uddelt.

 

Årets rookie
Årets rookie har været træner de to seneste sæsoner for U4, og haft hovedansvaret for træningen.Hun har fra starten formået, at gøre forældrene mere eller mindre overflødig på træningsbanen, hvilket har krævet stor pædagogisk indsats. Dette er blandt andet blevet italesat af flere forældre, som også roser hende for at fange børnenes interesse gennem træningen på trods af hendes unge alder.Med hendes stille og rolige tilgang til børnene, har de følt sig trygge i hendes nærvær. Hun er mødestabil, ansvarsfuld og møder velforberedt op til træningerne. Her er øvelserne veltilpassede børnenes niveau med god variation af motorik og boldøvelser. Hun er en træner, som giver børnene mulighed for at få en god start i GGIF Håndbold, og dette kan vi være stolte af.

Årets Rookie i GGIF Håndbold er Jenny Strebøl

Jenny Strebøl – årets Rookie hos GGIF Håndbold – Privatfoto

 

 

Energipokalen 2022
Modtageren af energi pokalen skal være et medlem af GGIF Håndbold, som har vist stor energi og en utrættelig indsats enten i sit trænings arbejde eller som leder. En energi som er usædvanlig i sin form – men som kan inspirere andre.

Sådan en energi finder man i særklasse hos en af vores trofaste initiativtagere fra Blue Army. Håndboldspiller på vores succesfulde u19 drenge, cheftræner for u13 piger og en utrættelige indsats i organisering af fællesskabet omkring Blue Army.      

Årets modtager af energi pokalen, der som både som håndboldspiller, træner og fanformand inspirerer med sin indsats, er Rasmus Fredmar skriver GGIF Håndbold.

Foto: René Lind Gammelmark

 

Overrækkelse af sponsorat
GGIF Håndbold har et helt enestående flok på knapt 100 børn i alderen op til 8 år. De giver den fuld gas til træningen hver onsdag i MAGION.

For at børnene kan føle sig som en del af GGIF Håndbold har Sydbank valgt at donere en t-shirt med spillernavn som børnene kan træne i. GGIF er meget taknemmelige for den støtte Grindsteds erhvervsliv giver os, og takker Sydbank for støtten til trøjerne skriver de på Facebook.

Foto: René Lind Gammelmark

 

Årets træner/leder 2022
I en tid, hvor det på landsplan er svært at fastholde medlemmer – særligt blandt piger – har årets trænerpar skabt og udviklet et fantastisk træningsmiljø for u17 og u19 pigerne i Grindsted. De komplimenterer hinanden på fornem vis og formår både at skabe en seriøs stemning med plads til sjov og forskellighed. 

Vi har oplevet stor medlemstilgang og stabilitet og det er takket være det dedikerede arbejde som årets ledere leverer hver eneste uge. 

De kombinerer fuldtidsjob, familieliv og en karriere som 1.divisionsspillere og formår stadig at udvise overskud og være trænere i GGIF.

Derfor årets ledere i GGIF Håndbold Hjalmar Andersen og Thomas Theilgaard skriver GGIF Håndbold.

Foto: René Lind Gammelmark