Den 6. april 2022 kl. 14.00 kan du møde den tidligere udenrigsminister, Per Stig møller, når han holder foredrag i Vorbasse sognehus.
Det er Vorbasse Seniorer og Høreforeningen der har fået en aftale med Per Stig Møller, der betyder at han kommer og holder foredraget om Fremtidens udfordringer. Da aftalen kom i stand sidste efterår, tænkte arrangørerne på Mellemøsten og Syrien, men tiden efter den 24. februar har ændret meget i verden.
Da Per Stig Møller har begrænset sine foredrag i Jylland til en hver uge hver år, sagde Vorbasse Seniorer og Høreforeningen JA Tak, da de for et halvt år siden fik muligheden for aftalen.
Per Stig Møller er forfatter til flere bøger, og en efterspurgt foredragsholder, men af mange nok mest kendt som Danmarks udenrigsminister fra 2001-2010.
Med Per Stig Møller’s indsigt i både den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i dag, mener vi han har stor viden om at belyse emnet ” Fremtidens udfordringer” oplyser de 2 foreninger som står for arrangementet, som foregår i Vorbasse Sognehus onsdag den 6. april kl. 14.00.
Entre kr. 50,- for foredrag og kaffe med kage.
Alle interesserede er velkommen. Der er teleslynge og skrivetolkning oplyser Vorbasse seniorer og Høreforeningen.