Venstres Anni Matthiesen havde onsdag hele to hyggelige besøg fra Grindsted på Christiansborg

Elever fra Grindsted Landbrugsskole på besøg hos Anni Matthiesen på Christiansborg - - Foto: Privatfoto

Onsdag formiddag havde Venstres lokale folketingsmedlem i Syddanmark Anni Matthiesen besøg hjemmefra på Christiansborg. Både 9. klasse fra Grindsted Privatskole og en gruppe engagerede elever fra Grindsted Landbrugsskole havde nemlig taget turen til hovedstaden for blandt andet at besøge Folketingets historiske rammer, hvor Anni viste dem rundt.

Undervejs gik turen både forbi portrætterne af landets tidligere statsministre og Grundloven i Vandrehallen på 1. sal. Det blev også til et besøg i folketingssalen og ikke mindst en kig indenfor i Samtaleværelset, som blandt andre den forhenværende amerikanske præsident Barack Obama har besøgt. Her blev det til gode snakke om Annis hverdag i politik, og der blev flittigt stillet spørgsmål fra begge hold. 

Både 9.klasse fra Grindsted Privatskole og holdet fra Grindsted Landbrugsskole skulle hver især videre på øvrige opdagelser i København, inden turen gik hjem til det sydjyske. Eleverne fra Grindsted Privatskole kunne blandt andet fortælle, at de både havde været en tur forbi Amalienborg og Christiania skriver Anni Matthiesen i en pressemeddelelse.

9. klasse fra Grindsted Privatskole på besøg på Christiansborg hos Anni Matthiesen – Foto: Privatfoto