Fredag den 8. april kl. 15.00 bliver den nye 18-hullers disc golf bane indviet. Den officielle åbning af banen står formanden for Teknik, Plan og Kultur Simon Nicolajsen Jørgensen for, når han kaster den første disc.
Alle er velkomne til indvielsen, som vil foregå i parken foran 10. klassecentret, på Tinghusgade 16.
Der er mulighed for lån af discs, så alle kan prøve den sjove sport.
Den nuværende danmarksmester i disc golf, Martin Spliid vil være til stede, med tips, tricks og konkurrencer.
Gratis pandekager
Til indvielsen vil der være gratis pandekager og sodavand,
Billund Kommune håber på stort fremmøde, og at mange af jer fremover vil gøre brug af den nye facilitet, der selvfølgelig er gratis at benytte.
Hvad er disc golf
En disc kastes fra et tee (udslagssted) til mål (kurv) på færrest mulige kast. På banen er markeret både teesteder til børn og voksne.
Efter indvielsen af banen, vil det være muligt at låne gratis disc både på biblioteket, MAGION og hos Sport24.