Bülows Hjørne: Den godhjertede nazist

Bülows Hjørne

Af Louis Bülow

Under Den Anden Verdenskrig blev 6 millioner jøder udryddet i Hitlers dødslejre som ofre for et nazistisk inferno af morderisk barbari uden sidestykke i verdenshistorien. Selve inkarnationen af absolut ondskab.

Midt i dette ragnarok, hvor nærmest al idealisme gik i forrådnelse, rager en alkoholiseret playboy og skamløs skørtejæger af værste skuffe op som én af de største – om ikke dén største – humane skikkelse i Holocausts historie.

Oskar Schindler passer ikke ind i billedet af Godhedens koryfæer som Gandhi med sit lasede lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt. For Godhed drikker ikke, holder ikke elskerinder på stribe, bærer ikke prangende nazi-emblem …

Men den tyske industrimand udviste den højeste grad af humanisme ved at redde 1200 jøder gennem Holocaust – som en barmhjertig samaritan gav han dem en ny chance, et nyt liv. Et mirakel, han alene kunne gennemføre ved at spille på de selvsamme talenter, som under krigen gjorde ham til en behændig forretningsmand: flair for sortbørshandel, bestikkelse og storslåede armbevægelser.

I dag er der 12.000 efterkommere af Schindlers jøder, bosat i USA og Europa, mange i Israel. Før krigen udgjorde jøderne 3,5 millioner af Polens befolkning –  i dag skønnes der at være færre end 10 tusinde tilbage.

Oskar Schindler fulgte lige i hælene på SS, da tyskerne invaderede Polen, og han blev rekrutteret af den tyske Efterretningstjeneste for at indsamle informationer om polakkerne. Han flyttede snart til Krakow, hvor han hurtigt kom på god fod med de lokale Gestapo-chefer.

Bestikkelse i form af penge og illegale sortbørsvarer flød i en lind strøm fra Schindler og skaffede ham kontrol over en jødisk-ejet emaljevare-fabrik, Deutsche Emailwaren Fabrik, nær den jødiske ghetto, hvor han beskæftigede 1200 jødiske arbejdere.

Men efterhånden som nazisternes skånselsløse brutalitet tog til, besluttede Oskar Schindler at sætte alt på spil i desperate forsøg på at redde de 1200 Schindler-jøder fra den visse død i  de nazistiske dødslejre.

Desperat bearbejdede han  sine forbindelser indenfor de militære og industrielle cirkler i Krakow og Warszawa og tog til slut til Berlin. Med livet som indsats tog han alle overtalelsesevner i brug, han bestak hæmningsløst, kæmpede, bønfaldt …

Hvad ingen troede muligt, lykkedes for Schindler: Han fik tilladelse til ikke alene at flytte hele sin fabrik fra Plaszow til Brinnlitz i det besatte Tjekoslovakiet men også de 1200 arbejdere. De undgik således at dele skæbne med de øvrige 25.000 mænd, kvinder og børn i Plaszow – de blev alle sendt til udryddelse i dødslejren Auschwitz, kun 60 km fra Plaszow.

Indtil befrielsen i foråret 1945 skyede Oskar Schindler intet middel for at sikre sine Schindler-jøder. Han brugte hver en pfennig, selv Emilie Schindlers smykker blev solgt, til mad, klæder og medicin.

Han oprettede et hemmeligt lazaret i fabrikken med lægeudstyr købt på det sorte marked, hvor hans hustru Emilie passede og plejede de syge. Dè, der bukkede under, fik en behørig jødisk begravelse på en skjult kirkegårdsplads – etableret og betalt af Schindler.

Fabrikken fortsatte igennem 7 måneder med at producere granater til den tyske værnemagt – i al den tid blev der ikke produceret én eneste brugbar granat. Ikke én granat gik igennem militærets kontroltests.

I maj 1945 var det hele forbi – russerne rykkede ind i Brinnlitz. Aftenen forinden havde Schindler samlet alle på fabrikken og taget en dybt følelsesladet afsked med dem.

Oskar Schindler og med ham 1200 Schindler-jøder havde overlevet …

Oskar Schindler modtages som helt i USA – Kilde: Public Domain

Schindlers liv efter krigen formede sig som en lang række af fiaskoer. Han flygtede til Buenos Aires i Argentina med hustruen Emilie, sin elskerinde og et dusin Schindler-jøder og slog sig i 1949 ned som farmer, støttet økonomisk af den jødiske organisation Joint og taknemlige Schindler-jøder, der aldrig glemte ham.

Men han fik ikke ingen succes, og i 1957 gik Schindler fallit og rejste alene tilbage til Europa. Han så ikke Emilie siden, men indtil sin død i 1974 fortsatte han med at skrive til hende – skuffet og træt smed hun efterhånden brevene uåbnede i den gamle kakkelovn.

Hun levede i årtier en glemt og ensom tilværelse i sit lille hus i San Vicente  40 km sydvest for Buenos Aires med sine katte, hunden og de smukke roser. Kun uniformerede argentinske politifolk forstyrrede idyllen – i flere år posteret døgnet rundt for at beskytte den gamle dame mod angreb fra anti-semitiske og højre-ekstremistiske grupper.

Desillusioneret sagde hun engang i et interview :”Han gav sine jøder alt – og mig intet.” I sine sidste leveår fik hun oprejsning og blev hædret for sin egen indsats under Holocaust. Hun døde i oktober 2001 under et besøg i Tyskland.

Oskar Schindler slog sig ned i en lille ét-værelses lejlighed Am Hauptbahn 4 i Frankfurt Am Main i Vesttyskland, og til sin død i 1974 var han afhængig af gaver og penge fra de jøder, han frelste.

I 1961 – det år krigsforbryderen Adolf Eichmann blev stillet for retten i Jerusalem – inviterede en gruppe jøder Schindler på besøg i Israel. Sammenholdt med Eichmann – processen vakte besøget en del opsigt, og der blev udfoldet store anstrengelser for at få hædret Oskar Schindler for hans indsats. Hæderen kom året efter på hans fødselsdag.

Men i Tyskland var reaktionen en helt anden. Schindlers klare udsagn mod tyske krigsforbrydere i processerne efter krigen opildnede det had, mange nynazister følte – han blev forfulgt, der blev råbt smædeord efter ham på gaderne i Frankfurt,  sten blev kastet efter ham.

Oskar Schindler blev dengang set som tyskernes dårlige samvittighed – alle de, der vidste noget, men intet gjorde …

Da han stak en arbejder, der hånligt kaldte ham en jøde-kysser, et par øretæver, opnåede han kun at blive slæbt for retten og dømt for vold, mens dommeren holdt juridisk forelæsning for ham.

Kun sjældent fortalte Oskar Schindler om sine motiver – en undtagelse var et interview i tysk TV i 1964, hvor han løftede lidt af sløret, mens han stod foran sin beskedne lejlighed:

”Forfølgelsen af jøderne i det besatte Polen fik mig til at se uhyrlighederne. I 1939 blev de tvunget til at bære Jødestjernen, mens de blev stuvet sammen i ghettoer. Senere i 1941 og 1942 var der masser af beviser på den rene sadisme. Mennesker opførte sig som vilde dyr, og jeg følte, at jøderne blev udslettet. Jeg måtte hjælpe dem. Der var ikke noget valg …”

Oskar Schindler i Irasel – Kilde: US Holocaust Memorial Museum

Han døde i Hildesheim i Tyskland den 9. oktober 1974, 66 år gammel. I overensstemmelse med hans ønske blev hans jordiske rester ført til Israel, hvor hans kiste blev båret igennem Jerusalems gader.

Oskar Schindler blev  begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i Jerusalem i overværelse af hundreder af grædende Schindler-jøder. En tysker iblandt israelere. En katolik iblandt jøder.