Undgå madspild i Påsken og spar penge

Foto: Michael Bring-Nielsen - www.MBN-Foto.com

Fødevarepriserne stiger. Påsken er højsæson for madspild – og her kan man netop spare mange penge, hvis man undgår madspild. Mad- og sundhedsekspert, kogebogsforfatter og ambassadør for bevægelsen Stop Spild Af Mad, Yvonne Luff Gottfredsen fra Haderslev, hjælper danskerne til at undgå madspild i Påsken.

Ifølge et tidligere estimat fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen udgør 279 millioner kr. Danskerne køber ind for 24% mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. For hver gang danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden, estimerer Landbrug & Fødevarer.

Yvonne Loff Gottfredsen – Foto: Michael Bring-Nielsen – www.MBN-Foto.com

Mindre madspild betyder flere penge og mere luft i husholdningsbudgettet – og i disse tider med store prisstigninger på bl.a. fødevarer, benzin og el, er det vigtigt at undgå madspild.

Yvonne Luff Gottfredsen fra Haderslev er mad- og sundhedsekspert og kogebogsforfatter og mangeårig ambassadør for bevægelsen Stop Spild Af Mad. Også i år hjælper Yvonne Luff Gottfredsen til at hjælpe danskerne med at undgå Påskens madspild.

“Man kan sagtens blive mæt på budget og samtidigt spise varieret og sundt. Mindre madspild betyder flere penge og mere luft i husholdningsbudgettet – og i disse tider med historiske prisstigninger, er det vigtigt at undgå spild. Din pengepung vil takke dig” siger Yvonne Luff Gottfredsen.

Yvonne Loff Gottfredsen – Foto: Michael Bring-Nielsen – www.MBN-Foto.com

Hun fortsætter:

“Vi elsker at hygge i Danmark. Hygge om traditionerne ved højtiderne som Påske, Pinse og Julen. Traditioner ved højtider følger også hygge om maden,” fortæller Yvonne Luff Gottfredsen. “Vi skal hygge og gøre som vi plejer, men med omtanke og sund fornuft. Vi skal fortsætte med at kræse om retterne, det hører traditioner og hyggen til, fortæller hun. Sammen med hyggen må vi love hinanden, at have ekstra fokus på at undgå madspildsfælden, så vi kan blive endnu bedre. Hvis du også sidste år i Påsken købte for meget mad, havde for meget mad til overs fra påskefrokosten, og måtte smide mad i skraldespanden, så er der nu lejlighed til at tænke nye tanker – til gavn for miljøet og ikke mindst for pengepungen. Påskens madspild skal med andre ord bekæmpes med sund fornuft.”

Yvonne Luff Gottfredsen har forfattet en 6-trins guide med gode råd til at undgå madspild i Påsken:

 

  1. Køleskabs Buffet Indsats mod madspild i Påsken begynder allerede i god tid inden Påske. Giv plads til Påskens mad ved at spise dig igennem de gode rester, halve salater, agurk og broccoli, frugt mm. i køleskabet og i fryseren. Hold en reste-buffet dag hver dag frem mod påskefrokosten – det giver plads til påskemaden og påskeresterne. 

 

  1. Lav en madplan for din påskemenu og vær realistisk med mængden af den mad du køber. 500-700 gram pr. person afhængig af om du inviterer til frokost eller aftensmad. Indtænk dine køle- og fryseskabsrester ind i påskemenuen.

 

  1. Mindre mad – god kvalitet – stadig godt. Lad være med at gøre som du plejer, hvis du plejer at lave for meget mad. Hav tillid til at lave mindre portioner og færre retter.

 

  1. Undgå at sætte alt maden ind på bordet på samme tid. Fyld op efterhånden. Ved mindre retter/a la tapas – hent fra køleskabet efterhånden. Form en kreativ skriftlig påskemenu og læg den ved hver kuvert på dit veldækkede påskebord. Så kan gæsterne se hvad de skal have at spise i løbet af påskefrokosten. Husk at få resterne hurtigt på køl.

 

  1. Brug mindre størrelse fade og tallerkener. Jo større tallerkenen er, desto mere er dine gæster motiverede til at fylde den op med mad. Lidt mindre størrelse fade og tallerkener på påskefrokostbordet medvirker til, at man undgår at overfylde sin påsketallerken. 

 

  1. Hav en plan for dine påskerester. Hvis du har brød til overs, kan du lave brødcroutoner, rugbrødscrunch, opbløde brødet i vand og komme det i en brød- eller bolledej. Hvis du har frugt og grøntsager tilovers, brug det i en smoothie, tærte, wrap, pitabrød, brød- og bolledej eller frys det ned for senere at bruge det i en smoothie, grøntsagssuppe, gryderetter mm. Kødrester kan skæres i fine tynde skiver og ligges oven på en pizza, kommes i wrap og pitabrød eller du kan lave en god biksemad med et spejlæg på toppen – mulighederne er mange. 

 

“Hvis der er mad tilovers fra påskefrokosten, så giv dine gæster resterne med hjem. Jeg elsker selv at få rester med hjem, når jeg har været i byen,” afslutter Yvonne Luff Gottfredsen, som altid sender sine egne gæster hjem med restemad fra middagen og påskefrokosten i en pressemeddelelse fra Stop Spild Af Mad.

Foto: Michael Bring-Nielsen – www.MBN-Foto.com