Kvickly Grindsted holder årsmøde

Foto: René Lind Gammelmark

Kvickly Grindsted inviterer medlemmerne til årsmøde onsdag den 27. april 2022 kl. 17.30 i No.16 (det tidligere Ungdomsgården, Østergade 16 i Grindsted).

Det er længe siden Kvickly Grindsted har kunnet af holde et fysisk årsmøde, så de glæder sig til at se så mange medlemmer som muligt. Dørene åbnes kl. 17.00.

Adgangskrav

Adgang til selve årsmødet er for alle medlemmer og kan ske uden tilmelding og betaling. Husk dit medlemskort, ellers kan du ikke stemme.

Deltag i middagen efter årsmødet:
Arrangementet er kun for medlemmer, og du skal købe din billet i Kvicklys kiosk senest den 21. april 2022. Pris: 50,- kr. 

Betjent buffet fra Kvicklys egen slagter og kok, rødvin ad libitum. Værdibevis på 1 stk. entrecote til afhentning i Kvicklys slagterafdeling fredag den 29. april 2022

Det er Kvicklys slagtere der laver maden og varehuschef Thomas Bæk der præsenterer de vine der bliver serveret.

Der er begrænset antal pladser, så det er efter først til mølle princippet.