Anni Matthiesen (V) var mandag formiddag på takkevisit hos Hendes Majestæt Dronningen

Anni Matthiesen (V) - PR-Foto

Mandag formiddag besøgte Venstres lokale folketingsmedlem i Syddanmark Anni Matthiesen (V) Hendes Majestæt Dronningen for at sige tak for det Ridderkors, som Anni modtog tilbage i efteråret 2021.

 

I september sidste år blev Anni Matthiesen (V) udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen af Hendes Majestæt Dronningen for sine ti års tjeneste som folketingsmedlem og repræsentant for sit sydjyske ophav.

 

Gennem årene har Anni arbejdet for at sikre de allerbedste muligheder for alle syd- og sønderjyder. Samtidig har hun kæmpet for adskillige områder – en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for vores udsatte unge, bedre vilkår for vores gode danske virksomheder og mere lys i vinduerne i landdistrikterne – for bare at nævne nogle få.

 

Jeg er meget taknemmelig for mine nu mere end ti år som repræsentant i Folketinget for mit syd- og sønderjyske ophav, som også den dag i dag er mit hjem. Jeg fortsætter med glæde kampen i de kommende år!”

 

Siden valget i 2019 har Anni haft posten som Venstres indenrigs- og kommunalordfører samt turismeordfører. Hun er desuden formand for Folketingets erhvervsudvalg og medlem af Venstres gruppebestyrelse.

Gennem årene er det desuden blevet til adskillige andre ordførerskaber som uddannelses- og forskningsordfører, børne- og undervisningsordfører og socialordfører – og en række delordførerskaber som f.eks. naturordfører, idrætsordfører, ordfører for efterskolerne og de frie skoler, som fortsat ligger Annis hjerte nært.