Vi leder efter mennesker med overskud til både voksne og børn

PR-Foto: Hele Danmarks Familieklub

I Familieklub Danmarks afdeling i Grindsted søger vi nogle nye, friske frivillige til vores møder hver anden uge.

Vi mangler et par frivillige til at hjælpe med indkøb, madlavning og de andre praktiske ting. Desuden mindst to frivillige som vil finde på, organisere og udføre aktiviteter med børnene – udendørs og indendørs alt efter sæson.

Vi mødes i Frivillighuset på Nymarksvej i Grindsted hver anden torsdag fra kl. 16-17 og til kl. ca. 19.

Familieklubben er et sted, hvor man kan møde nye mennesker og andre familier. Vi giver hinanden overskud og fællesskab i hverdagen. Hver familieklub består af omkring ni familier, der mødes to gange om måneden gennem et halvt år.

Det er et team af frivillige, der står for aktiviteterne, som vil være målrettet børn i aldersgruppen 2-12 år. Dog er yngre eller ældre børn mere end velkomne til at deltage sammen med familien.

 

Du kan læse om Hele Danmarks Familieklub her: www.heledanmarksfamilieklub.dk     

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helle Lundberg på telefon 20 95 71 91 eller mail: helle.meyer.lundberg@gmail.com skriver hun i en pressemeddelelse.