Jette fejrer 50 år som fotograf

Foto: René Lind Gammelmark

Søndag den 1. maj 2022 er det 50 år siden Jette Seidenschnur startede i fotobranchen. Det fejrer hun med en reception i Kulturhuset – Grindsted Kino lørdag fra kl. 13.30 til 17.00 hvor hun er vært med en forfriskning.

Hun startede som fotomedhjælper hos Knuds Foto 1. maj 1972. I firmaet var der Knud Lund  og hans kone.. Jette vidste intet om foto da hun blev ansat, og havde været ansat i banegårdskiosken fra hun var 14 til hun var 16 år ,efter skoletid. Når folk kom og købte en film en gang imellem, så havde vi en cigarkasse som vi satte op på dsken, så skulle folk selv finde den film de skulle have. Vi havde ikke fotograferet hjemme hos mine forældre, for mor og far havde ingen kamera, det var ikke allemandseje dengang.

Det betød også at Jette skulle lære fotografering helt fra bunden. Jeg husker stadig at Knud havde glasplader i kælderen, og han havde også så han kunne fremkalde dem. Så var der jo film, 120 film, 126 film, 620 film, jeg kan tydeligt huske dem alle. Jeg kan også stadig sætte film i de der gamle kasser, hvis altså jeg havde filmen.

En stor udvikling gennem tiden
Jette føler sig ekstremt privilegeret, fordi hun har fået lov til at være med til at opleve hele den store udvikling der har været i foto  branchen. Jeg har været med fra de helt gamle film, til kassettefilm (Kodak 126, Kodak 110,) der kom runde skiver, der kom digitalkameraer, og nu til sidst kameraer i mobiltelefoner fortæller Jette Seidenschnur der har været med i hele udviklingen, hvilket hun synes har været en gave. Udviklingen har været så voldsom at den faktisk har kvalt fotohandlerne, der er jo ikke mange tilbage. Da de gode mobilkameraer kom på markedet, var der mange fotohandlere der måtte  lukke. Dem der har specialiseret sig i digitale spejlreflekskameraer har overlevet, men de har svært ved at tjene penge på det, for nethandelen presser dem meget.

Jeg købte butikken i 1979 for Knud blev syg, han var lige omkring 60 år. Jeg har ikke nogen uddannelse som fotograf fortæller Jette Seidenschnur. Det har været både en bagdel og en fordel at jeg ikke havde uddannelsen mener Jette Seidenschnur, for jeg har kæmpet for at vise at jeg var lige så god som de andre ,som  var udlært. Følte mig nogle gange lidt underlegen, og det gjorde at jeg virkelig gjorde  alt, for at  at  vise dem at jeg var lige så  dygtig  som de andre.,  fortæller Jette Seidenschnur, der tilføjer at hun var meget genert da hun var helt ung, så hun sagde ikke noget om det, og følte nogle gange  at de uddannede  portrætfotografer var  dygtigere end hende. 

I starten kaldte hun forretningen Knuds Foto v/ Jette Seidenschnur, men navnet blev ændret til Jettes Foto hen af vejen.  Jette har haft mange elever i forretningen, faktisk så mange at hun ikke har tal på dem.  Thomas Sole var en af dem, og han var ansat hos hende i over 30 år. Han startede som 13  årig som bydreng. Hans  farmor  havde spurgt ham til hans konfirmation, om ikke han skulle have et kamera, men hvad skal jeg med et kamera mente Thomas dengang.

Thomas Sole blev ansat i Billund Lufthavn da Jette Seidenschnur lukkede butikken og flyttede det hjem i privaten. Et arbejde han er utrolig glad for, fortæller Jette.

Mange praktikanter
Jeg har også haft mange praktikanter, især mange af vores indvandrere, og de er blevet ved med at være venner af huset. Det har været en gave, både for mig og for mine børn konstaterer Jette Seidenschnur. Mine børn har på den måde fået en indgangsvinkel til vores flygtninge og indvandrere, som har gjort, at det har fået en forståelse som man  ikke kan få når man kun  ser dem udefra. De er stadig venner. En af dem var Shankar der kom fra Shri-Lanka, han var en af de første der kom, han var uledsaget, Han kom i praktik hos mig da jeg ventede Nikita for 34 år siden og blev derfor den storebror han gerne ville være her.  Han bor i dag i London, hvor jeg har været ovre og besøge ham. Jeg skulle også have været til hans datters bryllup, men det satte Corona en stopper for. Jeg har stadig kontakt med mine praktikanter gennem tiden, hvilket jeg synes er fantastisk.

Lukker atelieret til november
Jeg bliver folkepensionist til november, og har lovet Jørgen (Jettes mand – red) så lukker  jeg atelieret (som er i stuen), men fortsætter i mindre stil som fotograf og vil stadig gerne passe fotoopgaverne på IFF, og hvis der er nogen der gerne vil have mig til at komme ud og tage nogle familiebilleder hjemme hos dem selv. Så  har jeg jo let ved det og synes også det er sjovt. Jette vil gerne bevare den menneskelige kontakt, og kan ikke fra den ene dag til den anden stoppe med sit arbejde Det var svært at lukke butikken på Vesterbrogade, og flytte det hele  hjem i privaten, for her er jo ikke en decideret butik, hvor døren går op i hele tiden. Jeg beholder mine fremkaldemaskiner som står i garagen, men når jeg lukker atelieret kan vi jo få vores stue igen, for det er der inde jeg lavede atelier, det glæder både Jørgen og jeg os til. Det skulle egentlig kun have været fem år vi skulle have det herhjemme, og nu er det blevet til syv år slutter Jette Seidenschnur interviewet af.