Bülows Hjørne: Dødens Engel – og Oskar Schindler

Af Louis Bülow

Nynazister og ekstreme højregrupper markerede for godt 10 år siden 100 året for SS lægen Josef Mengele, der igennem 21 måneders nidkær tjeneste i dødslejren Auschwitz-Birkenau gjorde sig fortjent til betegnelsen Dødens Engel, og som i årtier blev jagtet som verdens mest eftersøgte krigsforbryder.

Efter krigens afslutning lykkedes det i flere år Mengele at holde sig skjult i Tyskland under falsk identitet, men i efteråret 1948 følte han for alvor jorden brænde under sig og besluttede at forlade landet for at skabe sig et nyt liv i Sydamerika.

Den 25. maj 1949 ankom en pæn, velklædt herre til Genovas havn og ilede ombord på damperen North King for at tage til Buenos Aires i Argentina. Formaliteterne omkring pas, billet og visum var tilsyneladende i orden – der var tale om en tysk katolik, Helmut Gregor, der havde været interneret som krigsfange.

Men bag den tilforladelige facade skjulte sig Josef Mengele. Den majdag mødte han op ved kajen i Genova for at skabe sig en ny tilværelse i Sydamerika – den selvsamme kajplads, hvor den tyske industrimand Oskar Schindler et par måneder senere tog afsted med damperen SS Genoa væk fra tyske nynazisters had og forfølgelse, også med destination Buenos Aires.

Oskar Schindler modtages som helt i USA – Kilde: Public Domain

Ved skæbnens ironi havde deres veje krydset hinanden 5 år tidligere i krigens sidste år netop i Auschwitz. Mens Mengele nærmest betragtes som selve symbolet på nazisternes ugerninger i dødslejren, anses Oskar Schindler som en af de store humane skikkelser i Holocaust, der frelste 1200 jøder fra nazisternes folkedrab.

Historikere har kun kendskab til et enkelt tilfælde under den anden verdenskrig, hvor det lykkedes en større gruppe jøder at slippe ud af Auschwitz i live. Det skete, da Schindler ved en næsten mirakuløs indsats fik reddet 300 af sine jødiske kvinder og børn ud af lejren.

SS havde i oktober 1944 beordret de 300 Schindler-jøder deporteret til Auschwitz i kreaturvogne. Stanken fra ligbål og krematorier hang over lejren, og jøderne frygtede med god grund at blive sendt direkte til gaskamrene.

Den dengang 13-årige Schindler-jøde, Stella Müller-Madej, udgav i 1994 sine erindringer: Med et barns øjne – En pige fra Schindlers Liste. Hun fortæller om SS-lægen, der under morgenappellen stod for udvælgelsen af jøder til gaskamrene: ”Jeg tænkte, at det var doktor Mengele. Vi vidste fra gamle Birkenau-fanger, at han var den største morder. Han udførte selv grufulde forsøg på fanger, og bagefter dræbte han dem.”

En anden overlevende, Anna Duklauer Perl, fortalte senere: ”Jeg vidste, at noget var gået forfærdeligt galt … de klippede håret helt kort og sendte os til baderummet. Vort eneste håb var, at Schindler ville finde os.”   

De overlevende jøder kunne efter krigen fortælle, hvorledes Josef Mengele flere gange havde været med til udvælgelsen, men at de selv havde undgået at blive sendt i døden, da de var registreret som Schindler-jøder.  

Oskar Schindler handlede lynhurtigt og skyede intet middel for at få de 300 Schindler-jøder sat fri. Efter 3 ugers kamp lykkedes det til slut at få overtalt Kommandanten i Auschwitz, Rudolf Høss, og her synes såvel kostbare diamanter som Schindlers smukke sekretær at have spillet en afgørende rolle.

For første og eneste gang i Auschwitz’ historie kunne en gruppe jøder forlade dødslejren i live. Da de udmarvede kvinder og børn vendte tilbage efter 3 ugers mareridt, blev de modtaget af Oskar Schindler, og mange år senere fortalte en af de overlevende, Mila Pfefferberg, til tysk TV, at det var et øjeblik med den dybeste og mest grundlæggende taknemlighed: ”Han var vores far, han var vores mor, han var det eneste, vi troede på. Han svigtede os aldrig.”

Næsten een million mennesker blev udryddet i Auschwitz som ofre for det nazistiske folkemord, og netop Josef Mengele blev om nogen indbegrebet af nazismens rædsler. I maj 1943 ankom han som 32-årig med tog fra Berlin til byen Oswiecim i det sydlige Polen for at tiltræde som lejrlæge i Auschwitz. Et kærligt familie menneske, kultiveret og vellidt, der i fødebyen Günzburg altid gik under kælenavnet Beppo blandt familie, venner og studiekammerater.

Josef Mengele i midten, omgivet af Richard Baer og Rudolf Hoess, begge tidligere Auschawitz kommandanter – Kilde: Wikimedia.org

I Auschwitz deltog Josef Mengele i sorteringen af jøderne, der lastet i overfyldte kreaturvogne ankom til deres sidste stoppested – en nådesløs sortering, der foregik ved tog-rampen i skyggen af det berygtede Arbeit Macht Frei-skilt. Uden skånsel viftede Mengele tusinder til venstre til udryddelsen, som han stod dèr i sin elegante uniform, nypudsede støvler, handsker og ridepisk, mens han muntert nynnede Strauss og Puccini.

Inden han nåede så vidt, studerede Josef Mengele som ung filosofi i München og senere medicinsk genetik og antropologi. I 1937 blev han ansat som assisterende læge af den kendte tvillingeforsker, professor Otmar von Verschuer, der som specialist i den eugeniske videnskab ville skabe en ren arisk herskerrace til at styre verden de næste tusinde år. Dette skulle blive hovedtemaet i Mengeles liv.

Samme år meldte han sig ind i Nazipartiet og sluttede sig tillige til Waffen-SS. I 1942 blev han såret ved Østfronten og blev erklæret uegnet til videre tjeneste. Han blev dekoreret med jernkorset af 1. grad, meldte sig derpå som frivillig til lægekorpset og blev i 1943 sendt til Auschwitz som lejrlæge.

Mens sorteringen af fanger stod på, skete det, at blikket faldt på et par tvillinger – da funklede de matte øjne. Videnskabsmanden Mengele havde fundet ofre til sine makabre medicinske eksperimenter, der skulle løse livets gåder. Han udsatte børnene for ubeskrivelige lidelser som kirurgiske indgreb uden bedøvelse og fjernelse af indre organer og lemmer.

Flere tusinde tvillinger nåede Mengele at tage under særbehandling, inden Auschwitz blev befriet ved krigens afslutning. Kun et fåtal overlevede. Disse har fortalt, hvordan de i Auschwitz fik besøg af en blidt smilende ”onkel Mengele”, der gav dem slik og tøj og derefter førte dem til sit laboratorium. De medicinske eksperimenter kunne begynde.

Da krigen var ved at rinde ud, fik Josef Mengele destrueret notater, forsknings materiale, arkiver og beviser og forlod 18. januar 1945 Auschwitz forklædt som menig soldat. Han blev hurtigt fanget af de allierede tropper, men snart efter løsladt, da ingen havde anelse om, hvem man egentligt havde fået fat i.

Han fik udstedt visum gennem det internationale Røde Kors ligesom andre eftersøgte nazistiske krigsforbrydere som Adolf Eichmann og Klaus Barbie. Den 20. juni 1949 ankom han med ruteskibet North King til Buenos Aires i Argentina til et nyt liv.

Trods ihærdige internationale anstrengelser og en milliondusør for at efterspore ham blev han aldrig pågrebet, og han kunne leve skjult i årevis under forskellige dæknavne og adresser. I Argentina følte han sig i halvtredserne så sikker, at han kunne sende bud efter sønnen Rolf, ligesom hans far Karl Mengele besøgte ham.

Mengele kunne i de første år føre en komfortabel tilværelse, men efterhånden som jagten på ham blev intensiveret, måtte han holde sig skjult og leve et ensomt og isoleret liv i stadig angst for tilfangetagelse.

Han var senest bosat i Brasilien og døde i februar 1979. En eftermiddag tog han ud for at tage sin sædvanlige svømmetur ved stranden nord for Sao Paulo men blev ramt af et slagtilfælde og var ved at drukne. Tililende fik ham reddet i land, men alle genoplivningsforsøg var forgæves.

 

Offentligheden fik først kendskab til Mengeles død i 1985, hvor det lykkedes at finde frem til hans gravsted i Embu, hvor han var begravet som Wolfgang Gerhard. Først da indrømmede hans familie, at de havde beskyttet ham i alle disse år, ligesom de overdrog dagbøger og øvrige notater til undersøgelsesdommerne.

 

Sagen kunne afsluttes i 1992, da en dna-test fra en knogle fra skelettet blev sammenholdt med dna blodprøver fra såvel Mengeles søn som hans hustru. Afgørelsen fra retsmedicinerne var entydig og satte et definitivt punktum: skelettet var resterne af Josef Mengele.

 

Mange følte, at verdens mest eftersøgte krigsforbryder havde narret retfærdigheden ved ikke at blive stillet til regnskab for sine forbrydelser.

 

Til gengæld blev der sørget på fire kontinenter, da Oskar Schindler døde i Hildesheim i Tyskland den 9. oktober 1974, 66 år gammel. I overensstemmelse med sit ønske blev hans jordiske rester ført til Israel, hvor hans kiste blev båret igennem Jerusalems gader.

 

Han blev begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i overværelse af hundreder af grædende Schindler-jøder. Mine børn, som han altid kærligt sagde.