For 105 år siden, den 25. august 1917 blev det man kaldte Danmarks længste privatjernbane Troldhede-Grindsted-Kolding (88 km) med sidebanen mellem Gesten og Vejen via Gamst (10 km) indviet. Sidebanen Gesten-Vejen kørte i 34 år og den lukkede den 1. april 1951, mens hovedstrækningen, der nåede at have 50-års jubilæum, fungerede indtil den 31. marts 1968. Kort efter lukning af såvel hovedstrækning som sidebane blev togdriften afløst af rutebiler. Troldhedebanen havde administrationskontor i Kolding på Kolding Station, men det lå oprindeligt i lejede lokaler i Saxildhus over for banegården. I denne klumme vil der blive sat særligt fokus på strækningen mellem Grindsted og Kolding.
Efter afgang fra perronen på Grindsted Station (der var normalt fem minutters ophold på stationen) kørte man sydøst over mod Kolding. Hvis vi følger den sidste togplan i marts 1968, var formiddagsafgangen kl. 10.10. Lidt syd for byen rullede det over Grindsted Å. Herefter kørte toget via traceet, nu en del af den nuværende Plagborgvej v/Køreteknisk Anlæg og under broen videre mod syd. Over for Tvinds villa, 200 m syd for broen, drejer cykelstien mod Hejnsvig fra Plagborgvej. Cykelstien fra Plagborgvej til Hejnsvig følger i det store og hele det gamle banetracé. Passagererne kørte så gennem et typisk hedelandskab, dog afbrudt af Utoft Plantage, indtil det første stop blev nået i Fugdal efter 5 minutters kørsel.
Fugdal Trinbræt (oprindeligt Rishøj Trinbræt) bestod oprindeligt af en grusplads med sider af sveller oprettet i 1918. I 1929 blev der opført et trinbræt og det fungerede indtil 1968. Under og efter første Verdenskrig var dette trinbræt et af de travleste jernbanesteder i Jylland. Der var op til flere sidespor og flere kilometer normalspor helt ud til Fugdal Mose, hvor tørvefabrikken Fugdal med flere hundrede medarbejdere havde sin plads, og hvor der var yderligere jernbanetraceer. Det var også et privat smalsporet sidespor til Rishøj. Resterne af spordæmningerne ses i dag måske bedst fra Ribe Landevej. Det afhænger af årstiden og afgrøderne på markerne. Trinbrættet er væk.
Kl. 10.18 kørte toget ind på Hejnsvig Station. opført i 1917 efter talrige diskussioner om placering af såvel bane som station. Baneingeniørerne ville føre banelinjen øst om byen, men sognerådet ønskede at få den ført vest om. Beboerne i byen støttede baneingeniørerne og 99 beboere forlangte i et brev, at banen blev placeret så tæt på Vingborg som muligt. Sognerådet drog til København flere gange, men resultatet blev at banen blev ført øst om Hejnsvig og stationen placeret lidt nord for kirken, som en af de højst beliggende privatbanestationer i Danmark (85 meters højde). Lidt syd for Hejnsvig Station i området omkring Østerbo/Bredgade blev der anlagt en fodgængerbro af jern, som den eneste på Troldhedebanen, over traceet. Den 1. december 1917 blev der påkørt en ældre Hejnsvig borger, Gregers Kristensen (1834-1917) i en jernbaneoverskæring lige syd for stationen. Han blev via Bække overført til hospitalet i Kolding, hvor han var død ved ankomsten. Årsagen skulle være tunghør hos Gregers Kristensen, der hverken havde bemærket togets tuden eller dets ankomst.
Efter afgang til Vorbasse kørte toget atter gennem et meget fladt hedelandskab og efter nogle få kilometers kørsel standsede toget ved Lyngsminde Trinbræt, oprettet i 1929 og fungerede til 1968. Indført i forbindelse med motoriseringen af banen. Placeret hvor jernbanen krydsede Gilbjergvej og oprindeligt kun en grusperron uden venteskur og kun forsynet med et stopskilt. Trinbrættet er især kendt for en ulykke i maj 1965. Her døde der to attenårige kommis Poul Erik Christensen, søn af gårdejer Johannes Christensen og ekspeditrice Lily Jensen, datter af vejmand Holger Jensen fra Skjoldbjerg i kommisens bil. Årsagen er ikke fundet, men Poul Erik Christensen havde kun haft kørekort et halvt år og hade lige anskaffet sig folkevognen. Formentlig blændet af solen kørte han med høj fart over overskæringen ind mellem skinnebussen og dens bivogn (en postvogn). De to unge blev slynget ud ad bilen mod toget, hvor Lily Jensen blev slæbt en snes meter af toget. Ingen af de små 20 passagerer kom til skade.
Umiddelbart nord for Fromsseier Plantage lå den sidste holdeplads før Vorbasse, Gilbjerg Trinbræt oprettet i 1917. Det var et trinbræt med stopskilt. Stoppestedet var ikke andet end en længere, græsklædt perron og et lavtliggende venteskur i noget buskads omkranset af lyng. I perioden 1918-1930 eksisterede der et side-/læssespor til tørvefabrikanter i området. Også dette trinbræt er mest kendt for en ulykke. Den 11. april 1951 skete et alvorligt uheld, da et brunkulstog løb af sporet, væltede rundt og rev skinnerne op omkring Gilbjerg Trinbræt. To mulige scenarier fremgik af ulykkesrapporterne: 1) en hård opbremsning og 2) toget er kommet i svingninger pga. ujævnheder i sporet.
Efter små 20 minutters kørsel rullede toget ind på Vorbasse Station. Efter anlæggelse af spor ind i Fromssejer Plantage og opførelse af Vorbasse Kartoffelcentral i umiddelbar nærhed af stationen stod bygningen klar i 1917 og fungerede til 1968. Den eksisterer den dag i dag. I 2019 døde den sidste stationsforstander Svend Aage Hansen kort før sin 95-års fødselsdag. Han blev ansat i 1952 og var stationsforstander fra 1954-1968. Udover kartofler og træ fra plantager, gav Vorbasse Marked (her især hestemarkedet) en stor aktivitet på jernbanearealet.
Inden man ankom til den sidste station på Troldhedebanen, Fitting Station, i den nuværende Billund Kommune passerede to små trinbrætter: Skødebjerg Nord (Højmose) v/Fittingvej og Skødebjerg Syd (Skødebro). Ved førstnævnte trinbræt, der fik navnet Højmose i 1927, havde Vorbasse Tørveværk A/S oprettet et privat sidespor, der var mere end 200 m langt og der fungerede 1918-1945. Et særdeles aktivt sidespor. Skødebro Trinbræt, der fik navnet Skødebjerg i 1927, fik sidespor o. 1918 og det blev nedlagt i 1935. Sporet var blevet oprettet af Skødebjerggårds daværende ejer, Viggo Starup.
Kl. 10.34 rullede toget ind på perronen ved Fitting Station. Stationen lå små to kilometer syd for Fitting by. Kartoffelhandler og købmand i Fitting, Hans Christensens private kartoffelcentral med plads til 10.000 tdr. kartofler lå som nabo. Med tilhørende sidespor. Den 30. januar 1939 var der en ret dramatisk situation lidt syd for stationen. Hvor Troldhedebanen mod Bække krydsede Hejnsvigvej. Her påkørte motortoget en mælkevogn, der holdt på sporet. Det var vinter og hesten var snublet over skinnerne. Mælkevognen, ejet af mælkehandler Richard Olsen fra Skøde Mark, blev slæbt 150 meter hen ad sporet og var moden til optændingsmateriale. Mælkehandlerens bror var ellers løbet til trinbrættet i Klebæk for at aktivere stopsignalet. Men forgæves.
Herefter trillede det lille motortog videre mod Bække (10.40), Gesten (10.50), Veerst (10.55) for endelig efter 1 time og 15 minutters kørsel at rulle ind på perronen på Kolding Station. Den 9. juni 1962, ved Veerst Station, skete en af de værste jernbaneulykker i Troldhedebanens historie. En skinnebus kørte frontalt ind i en mindre varebil. Kokkeelev, Hans Roed, blev dræbt på stedet, mens hotelkarlen, Benno Jepsen, blev svært skadet for livet. Begge arbejdede på det daværende Hotel Kolding. Den 31. marts 1968 rullede den sidste lille skinnebus ind på perronen. 51 års privat jernbanehistorie var endegyldigt slut.
Jernbanebroen over Grindsted Å – lige syd for Grindsted. Sporet længst væk er Troldhedebanen – Kilde/foto: Billund Kommunes Museer
