SommerCamp på landbrugsskolen

PR-Foto: Grindsted Landbrugsskole

– Er du vild med dyr, traktorer og fællesskab?

På Grindsted Landbrugsskole inviteres alle mellem 11-16 år på den fedeste start på sommerferien, når de slår stalddørene op til SommerCamp 2022.

– Vi ved, at rigtig mange børn og unge her i Grindstedområdet er vilde med landbrug og natur, derfor vil vi gerne invitere dem med på landbrugs-camp, hvor vi leger, lærer og lever som en ’landmand’ i fire dage i skolernes sommerferie, fortæller Anne Olesen, lærer på Grindsted Landbrugsskole.

De fire dage bliver fyldt ud med alt det, som børn og unge med landbrugsinteresse elsker. Deltagerne skal lære at passe dyr, de skal køre traktor samt klargøre dem og arbejde i landbrugsskolens værksteder.

– Der er undervisning fra morgen til aften alle dage, hvor vi lærere og nogle af eleverne fra landbrugsskolen vil give deltagerne et godt indblik i, hvordan livet på en landbrugsskole foregår,” forklarer Anne Olesen. 

Campen slutter af med en dagstur til Landsskuet i Herning

Der er også indlagt flere besøg på forskellige landbrug, så deltagerne kan se en rigtig kostald, og så skal der selvfølgelig køres traktor.

– Et af målene med vores SommerCamp er at give deltagerne et stærkt fællesskab og forhåbentlig venner for livet. Da vi slutter campen af med en tur til Landsskuet i Herning, skal deltagerne selv øve sig i at mønstre, med kalvene på skolen.

SommerCampen afholdes i uge 26 på Grindsted Landbrugsskole. Tilmelding skal ske på skolens hjemmeside via dette link: www.grindstedlandbrugsskole.dk/besog-os/sommercamp/

 

Fakta:

Hvor: Grindsted Landbrugsskole Tronsø Parkvej 40 7200 Grindsted

Hvornår: mandag den 27. juni – torsdag den 30. juni 2022

Tilmelding: www.grindstedlandbrugsskole.dk under ”SommerCamp”.

Pris: 1.250 kr. for ophold, forplejning, ture/aktiviteter og SommerCamp T-shirt.

På Grindsted Landbrugsskole kan du tage hele uddannelsen til landmand